FurNyt Foreninger og NGOer

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Furs Forenede Foreninger - FFF

Syv af Furs foreninger er gået sammen i FFF – Furs Forenede Foreninger. Det er et samvirke, der planlægger og gennemfører arrangementer, der er for store for den enkelte forening. 

FFF blev stiftet i 1998 forud for gennemførelsen af et ”Åben Ø”-arrangement, hvor der deltog omkring 4000 personer.

Hver forening har udpeget 1-2 personer til FFF’s samarbejdsudvalg, der normalt holder 6 årlige møder. Her planlægges og evalueres arrangementerne, ligesom man koordinerer arbejdsopgaverne for de omkring 100 frivillige, der gennemfører arrangementerne.

FFF har en opsparet egenkapital, der gør foreningssamvirkets drift uafhængig af de deltagende foreningers økonomi. FFF’s virke har hidtil givet et årligt overskud, der enten hensættes eller deles blandt de deltagende foreninger.

FFF har 3 traditionsrige arrangementer, der gennemføres år efter år: Fur Rundt Marchen i juli, træskibssejladsen i september og en efterårskoncert.

Fur Rundt March

Hvert år – altid den anden lørdag i juli – afholdes marchen Fur rundt. Det skete første gang i 1969. Starten går fra havnen kl. 8 og et par timer frem. Omkring 800 personer løber, går, slentrer, sejler eller rider øen rundt. Undervejs er der 3 rastepladser. Nogle tilbagelægger de godt 20 km på et par timer, andre bruger 6-8. I målområdet på havnen kan man fra kl. 14 købe grill-mad og andre forfriskninger. Om aftenen spilles der op til havnebal i det store telt. Alle er velkomne – med eller uden vabler!

Træskibssejladsen Limfjorden Rundt

Hvert år i uge 37 samles omkring 50 af Danmarks gamle træskibe til kapsejladsen Limfjorden Rundt. I løbet af fredagen anløber de stolte skibe Fur Havn med omkring 500 ”søfolk”. Om aftenen er der fællesspisning og musik i teltet. Næste morgen lyder startskuddet kl. 9. Skonnerter, galeaser og mange andre bådtyper forlader igen Fur for fulde sejl.

Man kan opleve folk, der samles på Furs udsigtspunkter for at nyde synet af de smukke sejlskibe på fjorden. Mange tager en tur på havnen om fredagen for på nærmeste hold at nyde skibene og duften af tjæret tovværk.

Efterårskoncerten

Det er blevet en tradition, at der i løbet af efteråret arrangeres en koncert med et kendt navn. Gennem årene har man kunnet opleve Johnny Madsen og Knud Møller, Lars Lilholt solo, De Gyldne Løver, The Sands Family og Ib Grønbæk.


Kontingent:

De deltagende foreninger skal indskyde 1.000 kr. for at blive optaget i Furs Forenede Foreninger.

Samarbejdsudvalget i FFF 2011 består af;

Formand; Olly Ekstrand, fra Fur Bådlaug Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Næstformand; John Bertelsen, fra Fur Museums venner Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Kasser; Hans Jørn Hybschmann, udpeget af FFF Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Sekretær; Birgit Ladefoged; fra Fur Sogneforeninge Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Ulla Linde, fra ”kom og vær med” Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Knud Peder Jensen, fra Fur Tennis klub Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Helle Eskildsen, fra Fur Læseforening Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Dot Wadskjær, fra Fur Læseforening Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Gunnar Christensen, fra Fur Museums venner Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Kirsten Rex, fra Fur Bådlaug Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Berit Holmboe, fra Fur Spejderne Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Mette Ladegaard, fra Fur Spejderne Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Troels Madsen, fra Fur Kunst Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Betina Bugge, fra Fur Sogneforening Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 


Marchen Fur Rundt.

Træskibssejladsen.

Efterårskoncerterne fylder Fur Forsamlingshus.


Læs mere på  FurNyt:

Den lange march Fur Rundt.

Fur Rundt for 40. gang.

Fur rundt og tilbage igen.

Limfjorden rundt ved Fur.

Limfjorden Rundt for 20. gang.

Fur havns 100 års jubilæum.

FFF fordeler overskud for 2008.

FFF holder fest for de frivillige.

 

Læs om FFF’s koncerter:

Johnny Madsen og Knud Møller indtog Fur.

Lars Lilholt i Fur Forsamlingshus.

Billetterne revet væk til Lars Lilholt koncert.

De Gyldne Løver viste tænder i forsamlingshuset.

The Sands Family optræder i Fur Forsamlingshus.

Ib Grønbeck & Det mekaniske Orkester.

Husk at der er fri søgning i FurNyts arkiv. Prøv at søge på foreningens navn eller en aktivitet.