| Fur ForsamlingshusNr. Madsbadvej 36 Tlf.: 50 57 60 23 |
Fur Forsamlingshus har siden indvielsen den 29. oktober 1904 været rammen om det folke-lige liv på øen. I dag står Forsamlingshuset med fine renoverede lokaler, der har stole, glas og bestik til 150 personer. Den store sal er på 144 m2 og to mindre lokaler er på henholdsvis 45 m2 og 32 m2. Lidt historieFur Forsamlingshus har haft en omskiftelig tilværelse siden det blev indviet i 1904. Egentlig hed huset "Øvelses- og Forsamlingshuset på Fuur". Der stod da også i de oprindelige vedtægter, at "bestyrelsen skal virke hen til, at forsamlingshuset fortrinsvis bliver hjemsted for idræt og almen oplysning blandt øens befolkning". I 1940erne brugte Fur Badmintonklub forsamlingshuset til at spille i. Men ellers har forsamlingshuset været brugt til alt det, som et folkeligt fællesskab havde brug for: høstfest, politiske møder, foredrag, dilettantforestillinger og bryllupsfester, for blot at nævne nogle. De sidste varede førhen i tre dage. Nævnes skal også Salling Rejsebio, der så sent som i 1996 lagde vejen forbi Fur. I 1973 blev forsamlingshuset overdraget til kommunen, da dets økonomi var blevet så dårlig, at driften ikke kunne fortsætte. Den ordning gik i tyve år. Så ville kommunen ikke være med længere, og truede med at rive huset ned. Formålet med Fur Medborger- og Forsamlingshus, som foreningen rettelig hedder, er at have et samlingssted for alle, som ønsker at afholde kulturelle og selskabelige arrangementer på Fur, foreningen ejes og drives af forsamlingshuset. Økonomien bygger på udlejning af huset med tilhørende faciliteter og inventar, hertil kommer det årlige medlemskontingent, og de tilskud, der søges fra fonde m.v. Foreningen blev stiftet i 1993, da det kommunale forsamlingshus overgik til furboernes eje. Gennem årene har forsamlingshuset dannet rammen om utallige borgermøder, private fester, foredrag, koncerter og teaterforestillinger. Der er rift om Fur Forsamlingshus, hvis du vil leje det, skal du være ude i god tid. du kan se alle udlejninger på FurNyts kalender. Læs mere på FurNyt:Forsamlingshuset fik en ansigtsløftning. Forsamlingshusets Dag en succes. Lars Lilholt i Fur Forsamlingshus. Nis Boesdal holder foredrag i forsamlingshuset. Sommerudstilling i forsamlingshuset. Se efterårets og vinterens mode i Fur Forsamlingshus. Husk at der er fri søgning i FurNyts arkiv, prøv at søge på foreningens navn eller en aktivitet. Se også hjemmesiden Forsamlingshuse.net. så kan man linke videre til Fur Forsamlingshus Kontingent:Medlemskabet koster 100 kr. årligt pr. husstand. Om forsamlingshuset:Salen er på 144 m2, 1 klubrum på 45 m2, og et klubrum på 32 m2 Der er borde, stole, porcelæn, glas og bestik til 200 personer. Udlejningspriser:Leje af sal, køkken og porcelæn kr. 800,00 pr. dag Leje af sal, køkken, porcelæn og 1 rum kr. 925,00 pr. dag Leje af sal, køkken, porcelæn og 2 rum kr. 1050,00 pr. dag Leje af begge klubrum, køkken og porcelæn kr. 450,00 pr. dag Ovenstående priser er excl. varme, el og rengøring. (lejer betaler for eget forbrug) Ved udlejning til ikke medlemmer plus kr. 100,00 Desuden kan flg. ting også lejes: Borde (180 cm x 80 cm) kr. 20,00 pr. stk. Stole kr. 5,00 pr. stk. Porcelæn, glas, lysestager, vaser, askebæger, bestik m.v. kr. 0,50 pr. del Bestyrelsen består af:Formand: John Larsen, Stenøre 17, 7884 Fur. mobil 50 57 60 23, mail
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Foreningen opdaterer løbende oplysningerne om kontingent, udlejningspriser og bestyrelse. |
|





