Menu

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET) samarbejder lokalt, regionalt og internationalt for at skabe udvikling og vækst på Skiveegnen. Vi er en lokal forankret forening for erhverv og turisme i Skive kommune, og vores vision er at være en dynamo i udviklingen af Skiveegnen for dermed at gøre området til et attraktivt og aktivt erhvervs-, handels- og turistområde.

SET hjælper i alle faser og vejleder både iværksættere og etablerede virksomheder. På højt professionelt niveau hjælper vi bl.a. med innovation, turisme-og projektudvikling – stimulerer samarbejdet mellem kommunens erhvervsliv og videninstitutioner samt formidler viden og erhvervsfremmetilbud

Vore medarbejdere har stor viden om en lang række erhvervsfremmeordninger og tilbyder vejledning indenfor bl.a. strategi og forretningsudvikling, markedsføring, salg og oplevelsesøkonomi. Opgaverne løses i tæt samarbejde med den enkelte virksomhed og det korps af professionelle rådgivere såvel lokalt som regionalt, som centeret har adgang til.

SET er tovholder for et antal virksomhedsnetværk, hvis medlemmer jævnligt mødes for at få ny viden og inspiration – med det formål at udvikle såvel sig selv som virksomheden. Vi har ligeledes et mentorkorps af erfarne erhvervsfolk, der tilbyder sparring til nye virksomhedsejere.

I løbet af året afholdes relevante arrangementer, møder og kurser, hvor det lokale erhvervsliv får mulighed for at holde sig ajour med det seneste nye indenfor relevante emner.

En væsentlig del af centrets funktion er projektudvikling og deltagelse i projekter, der har til formål at bidrag til vækst og arbejdspladser i Skive Kommune.

Medarbejdernes mål er at sikre, at nye virksomheder kommer godt i gang – at relevante projekter udvikles og føres ud i livet, og at der sker en sund udvikling i egnens bestående erhvervs- og turistvirksomheder.



Der henvises til

www.skiveet.dk

for yderligere oplysninger.


Til toppen