Menu

Fur Kaffe og The

Fur Kaffe og The

ved Henny og Villy Svinth

Søndergårdevej 68,
7884 Fur

Tlf.: 97593187

Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.furkaffeogthe.dk

Midt mellem Stenøre og  Gammel Havn ligger Fur Kaffe og The. Butikken og kiosken blev åbnet i en ombygget stald i 2009 og er under stadig udvikling.

Her er der mulighed for både at gøre en god handel og nyde en is eller en kop kaffe til den smukke udsigt over Limfjorden.

Der er skiftende sortiment i butikken og flere af tingene afspejler, at indehaverne har en forkærlighed for Sri Lanka – der jo benævnes som Østens Perle.

Som en inspiration herfra, så tilbydes kunderne altid en gratis smagsprøve på kaffe eller te med et stykke chokolade til. 

Udover chokolade, is, kaffe, te og vine, er der også mulighed for at finde den rigtige gave i butikken. Gavekurve til private eller til firmaer er klar eller laves efter bestilling til den pris, som kunden ønsker.

Cirka 25 årgangs whisky og  øl fra Fur Bryghus og  St. Peters Øl, der stammer fra England er også en del af sortimentet.

Fur Kaffe og The afholder også aftener med whiskysmagning.

I den gamle stald og lade bag butikken er der skiftende udstillinger af lokale kunstnere og om sommeren arrangeres der også aftener med musik.


Til toppen