Menu

Moler på Fur

  • Skrevet af 

FurNyt er taget på besøg på Damolin på Fur, der er den ene af øens to molerfabrikker. I administrationsbygningen på Kønsborgvej står rundstykker og kaffe og venter på den administrerende direktør Søren Klitskovs bord. På væggen i det store kontor hænger et stort luftfoto af den nordlige del af øen. Her ses alle molergrave, hvor der i de sidste næsten 100 år har været udvundet moler

FurNyt er taget på besøg på Damolin på Fur, der er den ene af øens to molerfabrikker. I administrationsbygningen på Kønsborgvej står rundstykker og kaffe og venter på den administrerende direktør Søren Klitskovs bord. På væggen i det store kontor hænger et stort luftfoto af den nordlige del af øen. Her ses alle molergrave, hvor der i de sidste næsten 100 år har været udvundet moler.

Gennem det åbenstående vindue høres fuglene og ofte står der om morgenen rådyr uden for, fortæller Søren Klitskov, da vi har sat os og er i gang med kaffe og rundstykker. Her ånder med andre ord fred og ro, men ikke desto mindre er det herfra og fra de omkringlæggende lokaler, at trådene i molerfabrikken Damolin A/S samles. Tråde, der går til fabrikker på Fur og på Mors og produktionsfaciliteter i Frankrig, Grækenland og datterselskaber i Tyskland. I alt beskæftiger virksomheden ca. 165 ansatte, heraf godt 100 i Danmark ligelig fordelt imellem Fur og Mors.

 

Blev ansat år 2000

Selv blev Søren Klitskov ansat den 4. januar 2000 af den daværende ejer Mogens Fog som teknisk direktør. Hans baggrund var en uddannelse som maskiningeniør og siden ansættelse hos FL. Smidth, hvor han var med til at bygge og vedligeholde cementfabrikker i hele verden. Familien boede således indtil 1999 i Indonesien, men kom hjem og bosatte sig i Herning. Interessen for mekanik fik Søren Klitskov i sin fars mekanikerværksted i Lunde i det vestjyske. Og havde det ikke været, fordi at faderen solgte værkstedet, så var han sikkert som ældste søn blevet automekaniker i Lunde. I stedet blev det en læreplads som rørlægger og efter svendebrevet læste han videre. Den praktiske baggrund er en styrke, mener han. De ingeniører, der er gået lige fra gymnasiet over i ingeniørstudiet kan, selvom de er nok så stærke i det teoretiske, godt mangle lidt praktisk håndelag og erfaring. Således mener han heller ikke, at man kan lede en virksomhed som Damolin fra et fjerntliggende kontor iført jakkesæt og slips.

”Du er nødt til at være ude på fabrikkerne”, siger han.  Hierarkiet i Damolin er ekstremt fladt og Søren Klitskov sætter en ære i at kunne snakke med alle mennesker og forhåbentligt huske, hvad alle hedder.

Hurtigt blev det til et tæt og nært samarbejde med Mogens Fog, hvor Søren Klitskov ikke lagde skjul på, at han om muligt ønskede at købe sig ind i firmaet. Det blev imidlertid ikke til noget og i 2006 blev han tilbudt en stilling i et firma i Esbjerg nær hans fødeegn. Derfor meddelte han Mogens Fog, at han havde fået et nyt job.

Det stod Fog noget uforstående over for – ”Du har jo et godt job her”.

”Ja, men det job jeg gerne vil have er jo besat”, lød det tilbage. De havde nemlig aftalt, at han en dag skulle efterfølge Mogens Fog i førersædet. Men da det havde lange udsigter til at Fog ville nå den alder, hvor han ønskede at fratræde, mente Søren Klitskov, at han selv ville blive for gammel. Så enden blev, at deres veje skiltes efter at en afløser var blevet fundet. Kontakten fortsatte dog næsten daglig på e-mail og telefon. Men så blev Mogens Fog i 2007 alvorligt syg og i påsken 2008 ringede han og tilbød Søren Klitskov stillingen som administrerende direktør. Selv ville han være konsulent og komme en dag om ugen og hjælpe.

Det sagde Søren Klitskov ja til og i juni 2008 var han tilbage på Damolin. Den 13. august 2008 døde Mogens Fog. Forinden havde de talt meget om fremtiden for Damolin og Mogens Fog havde sagt, at en af hans opgaver var inden for en kort periodeat sælge Damolin.

Det førte til, at Søren Klitskov snakkede med den Salgsdirektør, Lars Sørensen, der har været i firmaet siden 1992, om det ikke var noget for ham, at de sammen købte en del af firmaet. De havde arbejdet godt sammen i mange år. Dette førte til, at de to sammen med Erhvervsinvest som hovedaktionær i december 2010 kunne meddele, at de havde købt Damolin A/S.

 

Kattegrus og moler

Mange har i tidens løb fået fortalt, at en stor del af Furs moler ender som kattegrus lavet på Damolins fabrik på Færkerodde. Det er forkert. Nok er der en stor produktion af kattegrus på fabrikken, men råmaterialet er grå og hvidt bentonit, der sejles her til fra Grækenland og Cypern. Tidligere sejlede man den ubearbejdede bentonit til Fur, men på det seneste er man begyndt at foretage sigtning og tørring i Grækenland. Det betyder, at materialerne fylder mindre (vandet er tørret ud) og dermed er billigere at transportere til Fur, hvor den videre forædling foregår. Det er således ikke molerarbejdspladser, der flyttes til Grækenland, men derimod bentonitarbejdspladser, der flyttes til Danmark. I den sidste ende handler det om at holde omkostningerne nede. Lønomkostningerne i Grækenland er lavere og ikke mindst er energiafgifterne betydeligt lavere, og desuden kan man med fordele anvende solens energi til tørring.

Netop energiafgifterne og energipriserne er et ømt punkt, da produktionen på Damolin er meget energikrævende. Med de nye energiafgifter betyder det, at det bliver sværere at konkurrere med f.eks. spansk kattegrus, hvor energiafgiften er væsentligt lavere. Det betyder på kattegrusmarkedet, at produkter fra Damolin er under pres i øjeblikket. Siden 2003 har virksomhederne på Mors og Fur reduceret forbruget af fuelolie fra 13.000 tons til 2500 tons olie for den samme produktion. Det er sket ved at gå over til biobrændsel, men den kommende NOx-afgift er ligeglad med, om det er biobrændsel eller ikke og det har direktøren svært ved at forstå. Selvom indtjeningen de sidste år har været støt stigende, så ser den administrerende direktør med lidt bange anelser på de kommende års regnskaber, hvor afgifter og konsekvenserne af disse slår igennem. Vi får afgifter på biobrændsel og Miljøet og vi taber fordi ”Danmark” åbner for at f.eks. Spanske konkurrenter kører konkurrerende produkter, produceret med Gas, til Skandinavien i diesel lastbiler.

Men kattegrus er kun et af tre hovedområder. De to andre er fodermiddelindustrien og olie og kemikalieabsorbere.  Damolin udvikler og markedsfører en række produkter, der er målrettet til landbrugssektorens og industriens behov. Moler kan blandes i foderet til dyrene, hvor det kan være med til at være bærestof for eksempelvis vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, så dyrenes velfærd højnes. Andre anvendelsesområder omfatter staldstrøelse, antiklumpningsmidler, og udtørringsprodukter samt produkter til binding af gødningsstoffer. Moleret har i det hele taget utrolig mange anvendelsesmuligheder der er baseret på molerets store evne til at absorbere. Der laves således molergranulat, det anvendes i stålindustrien til isolering og granulat til jordforbedring. I dag kan man eksempelvis i forretninger (Bauhaus & Plantorama) købe vækstler, der er et ren moler granulat og ekstremt godt til at få planter til at vokse i.  Det er et nyt produkt vi ser store vækst muligheder i da det er langt mere effektivt end f.eks. LECA nødder, siger Søren Klitskov.

 

Vækst er målet

Damolin A/S er således i dag ejet af en kapitalfond og det gør en forskel til dengang Damolin var en familieejet virksomhed, mener Søren Klitskov. Den familieejede virksomhed er mere ofte mere tilfreds med, at hjulene bare kører rundt og det virker fornuftigt. En kapitalfond har altid et exit for øje, hvor andelen i fabrikken skal sælges. Derfor er vækst et must. Når kapitalfonden ønsker at sælge, håber de to direktører at kunne købe så mange aktier, at de når de magiske 51% af aktierne i selskabet.

Derfor arbejdes der hårdt på at udvikle nye produkter af moler, som kan bruges i industrien. Frankrig og Tyskland er to lande, der satses stærkt på. Markedet for kattegrus er langt større her end det er i Skandinavien. I begge lande har Damolin datterselskaber og i Tyskland er man i denne tid i fuld gang med at flytte til nye lokaler i Oberhausen, hvor der skal indrettes en produktion for oppakning af kattegrus og industri absorbere i 6000 m2 lejede lokaler. På det tyske marked omsættes årligt 400.000 tons kattegrus og målet er i første omgang en andel på 10 % af markedet.

 

På Damolin snakker vi om tingene

Tiden er inde til en rundvisning på fabrikken på Færkerodde. Her får direktøren sig en snak med medarbejderne efterhånden, som vi kommer rundt i fabrikken. For som han siger i bilen efter rundvisningen: På Damolin snakker vi om tingene. Derfor har fabrikken heller ikke været strejkeramt i mange år.

Kpj

 

  1. Administrerende direktør Søren Klitskov ved luftfotoet, der viser molergravene på Fur
  2. Søren Klitskov foran siloerne på fabrikken på Færkerodde på Fur
  3. Det rå moler klar til forarbejdning
  4. For den udenforstående er fabrikken et virvar af transportbånde
  5. Bentonit der bruges til kattegrus
  6. (samme som 4)
  7. Et sindrigt lagersystem, hvor robotruller kører pallerne til en plads inderst på hylden
  8. I laboratoriet eksperimenteres konstant med at finde nye anvendelsesformer for moler
  9. Administrationsbygningen på Kønsborgvej
Til toppen