Menu

Tag med på Havnehop - hyggelig sejltur mellem Glyngøre og Fur

Tag med på Havnehop - hyggelig sejltur mellem Glyngøre og Fur

Fredag, den 2. juni inviterer SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter til en hyggelig dag, der indeholder sejltur med den gamle Venøsundfærge, fortællinger om Limfjorden og en lækker frokost med lokale råvarer.

Dagen starter kl. 10 fra Glyngøre Havn, hvor deltagerne går om bord på færgen, der i 1931 var Furs første bilfærge. Undervejs til Fur vil skipperen fra Venøsund Færgelaug fortælle spændende historier om Limfjorden, færgehistorien og det omkringliggende landskab.

Vel ankommet til Fur Havn kl. 11.00 fortæller museumsinspektør Bo Schultz fra Fur Museum om Knudeklints kandidatur til UNESCO Verdensarv, hvorefter gæsterne har mulighed for at gå en tur på havnen på egen hånd indtil kl. 12, hvor der er afgang mod Glyngøre.

Tilbage i Glyngøre Havn serverer Restaurant Limfjordens Hus en lækker Limfjordstallerken med lokale råvarer.

Udviklingskonsulent Marlene Rasmussen fra SET oplyser, at bestilling af turen skal ske via www.visitskive.dk. -”Havnehop” er et fælles initiativ fra Enjoy Limfjorden, fortæller hun og gør opmærksom på, at de øvrige ”Havnehop”-ture sejles fra Struer Havn d. 23. juni og fra Lemvig Havn d. 26. juni.

 

Fakta, Havnehop
Fredag, den 2. juni 2017
Afgang Glyngøre Havn
Kl. 10.00

Tilmelding og betaling nødvendig
http://www.visitskive.dk

Kontakt:
SET
Marlene Rasmussen
Tlf. 2475 6764 / Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Foto: Glyngøre Havn + Limfjordens Hus
Fredag, den 2. juni inviterer SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter til en hyggelig dag, der indeholder sejltur fra Glyngøre til Fur (og retur, naturligvis) med den gamle Venøsundfærge, fortællinger om Limfjorden og en lækker frokost med lokale råvarer i Limfjordens Hus i Glyngøre.


Til toppen