FurNyt har besøgt et tilflytterpar, der har købt hus på Stisager. Drømmen er at leve af en lille forretning, der handler med vin og hjemmestrik.  Men hvorfor valgte de at slå sig ned på Fur og er deres forventninger blevet indfriet ?

Tidligere blev det sagt, at ægte furbo blev man først efter tre generationer. Blev Furs befolkning målt efter det i dag, ville antallet af furboer blive en forsvindende lille skare.

I dag er der et stor antal tilflyttere på Fur. Nogle er flyttet til øen, fordi de har fundet sig en ægtefælde, andre har haft sommerhus på øen og tilslut valgt helt at bosætte sig på øen. Atter andre har fået arbejde, er udøvende kunstnere eller er bidt af at sejle.

Med andre ord, grundene for at flytte til Fur er mangfoldige. FurNyt bringer løbende tilflytterhistorier, så læserne kan se eksempler på folk og motiver for at flytte til øen.

- Vi troede aldrig, vi skulle bo på en ø, siger forpagterne af FUR Camping. Men ikke desto mindre kan Brian Sørensen og Betina Bugge nu kalde sig øboere – og det er de stolte af! Familien på fire ser her tilbage på deres første halve år på Fur.

Vi møder Brian Sørensen, Betina Bugge og deres to teenagebørn Niels Peter (19) og Anne Sofie (15) på FUR Camping. De fortæller om deres liv som tilflyttere på Fur. De sidder på terrassen med kaffe, mens solen brager igennem en skyfri himmel. Det er juli. Det er endeligt blevet sommer.

Det går godt for FUR Camping

Selvom der er en rolig atmosfære, står tingene ikke stille på campingpladsen. Sæsonen blev skudt i gang 26. marts, og allerede nu ligger besøgstallet over gennemsnittet. Det går godt for FUR Camping!

En af de ting der virkelig har overrasket parret er, at mange campinggæster bliver meget længere end planlagt.

- Folk kan slet ikke blive færdige med øen. Og så ender de ofte med at booke ekstra overnatninger, når ferien ellers var slut, smiler parret på terrassen.

Det er let at falde til på Fur

Det er ét år siden, familien for første gang tog færgen til Fur. De har nu været faste øboere i lidt over et halvt år, og er enige om, at furboernes gæstfrihed, hjælpsomhed og venlighed har gjort det nemt at falde til.
Familien har haft mange positive oplevelser på Fur.
- Naturen er smuk og anderledes, og man kan kun føle en vis stolthed, mener Betina.

Samtidig oplever familien et godt fællesskab, hvor alle hjælper alle. Men det vidner øens rige foreningsliv også om. Bor man på Fur, er der nemlig et stort udvalg af foreninger, man kan være med i. Og der er altid plads til flere.

Man vil hinanden på Fur

De fire tilflyttere, fortæller om deres første møde med limfjordsøen og furboerne. Familien var kørt til Fur fra Ebeltoft for at se sig omkring, efter de havde søgt stillingen som forpagtere af campingpladsen. De var knapt kørt om bord på færgen, før de blev inviteret på den første kop kaffe.

Brian og Betina sad i bilen, da et lokalt par bankede på bilruden: "Er det jer?" Og til det kunne de kun svare, at det nok kom an på, hvem de mente. "Ja, altså de nye," sagde de lokale. Og det var de jo! Nyheden om de nye forpagtere var allerede nået øen rundt.

Der er en helt særlig ro på Fur

Sådan siger Brian og Betina og fortsætter:
- Selvom der kan være mange turister, så er der alligevel plads og tid til hinanden. Selv brugsuddeleren har tid til at tage en sludder i den lokale brugs.

Og netop tid og mere ro er noget familien længe har ønsket.

Fra stress til drømmeland

Familien er flyttet til Fur fra Ebeltoft på Djursland. Her arbejdede både Brian og Betina. Faktisk rigtig meget. Og rigtig meget hver for sig - Brian som købmand og butikschef for en af landets største Fakta-butikker - Betina som selvstændig. I næsten ti år har hun drevet sin egen cafe og dinner transportable.

Både Brian og Betina befandt sig altså i servicefag – helt i tråd med drømmen om at servicere på en campingplads.

Dén mulighed bød sig kort, da parret fik mulighed for at bestyre Ebeltoft Strand Camping. Men da Syddjurs Kommune pludselig kom under administration, skulle campingpladsen sælges, og Brian og Betina måtte søge nye græsgange.

Heldigvis bød endnu en mulighed sig, da de en dag falder over en annonce på nettet: "FUR Camping" – eller "Råkilde Camping og Lejrskole", som det endnu hed – søgte ny forpagter.

Ansøgningsfristen var samme dag, så Brian og Betina tvivlede på deres chance. Men ikke desto mindre blev de kandidater til jobbet efter et telefonopkald.

Familien passede på profilen. Og før de fik set sig om, havde de på en uge søgt nyt job, været til samtale, fået forpagtningen og besluttet sig for at flytte til Fur.

Teenagere kan også flyttes

1. januar 2010 overtog Brian og Betina forpagtningen af campingpladsen, som samtidig skiftede navn til FUR Camping – Raakilde Lejrskole.

På det tidspunkt begyndte sønnen Niels Peter på Skive Handelsskole, mens datteren Anne Sofie fortsatte sin skolegang på ’Den Økologiske Efterskole’ i Aabybro.
Forældrene mener, timingen har været helt rigtig.
- Heldigvis passer det fint med, at Anne Sofie går på efterskole. Havde hun været yngre og skulle rykkes op med roden fra en folkeskole og en masse venner og veninder, havde det været noget andet, siger Betina.

Både Niels Peter og Anne Sofie sætter dog pris på, at de har deres gang på fastlandet. Men det betyder ikke, at de ikke synes godt om Fur.

Her er hyggeligt, og der er ikke nogen, der er arrogante,

siger Niels Peter, da han og søsteren bliver spurgt om deres indtryk af Fur.

- Og så er her mange aktiviteter - ofte nogle anderledes og sjove aktiviteter, mener de.

Muntert fortæller de om øens unge, der bygger appelsinkanoner (rør, der, når de fyldes med ilt og hårlak, kan skyde en appelsin adskillige hundrede meter, red.) og afholder fodboldkampe på øens multibane hver anden uge.

- Selv mine klassekammerater fra Skive kan se, her er dejligt, efter de har været på besøg. Det var nok ikke helt det, de havde forventet, siger Niels Peter med et smil.

Fur ligger få minutter fra land

Man skal med Færgen Sleipner for at komme til Fur.

Mange bliver måske skræmte ved tanken om at være afhængige af en færge, men Brian og Betina kan ikke se problemet.

- Det tager jo længere tid at holde for rødt i et lyskryds i Århus, end det gør at vente på færgen, siger Betina. Hun forstår samtidig ikke, hvorfor nogle f.eks. vil pendle fra Djursland til Århus og ikke fra Fur til Skive.

For dem har færgen ikke været nogen hindring – og for Niels Peter, der dagligt skal i skole og til sport på fastlandet, betyder færgeoverfarten heller ikke noget. Enten springer han på bussen eller også kommer han med i en samkørselsordning. Man hjælper jo hinanden på Fur!

Familien på fire kan med andre ord konkludere, at deres første halve år på Fur har været en fornøjelse. De har fundet en ro og en glæde i tilværelsen. Og så er de sammen om det hele.

De håber, andre også vil se det skønne ved Fur, og siger:

- Det er her vi vil være!

Her følger en kortfattet tekst om et udvalg af de øvrige tilfytterhistorier /-portrætter på www.furnyt.dk

Tilflytter 1

http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/554-furs-frodige-foreningsliv

Tilflytter 2

http://furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/554-furs-frodige-foreningsliv