| Bjørn Tidmand underholdt på Ældrecenteret |
|
Mandag eftermiddag d.19. april havde vi centerklubben den dejlige oplevelse at få besøg af Bjørn Tidmand, der gav os en dejlig eftermiddag. Det var programsat, at han skulle være kommet d. 11. januar, men det blev aflyst, da landet var lammet af voldsomme snemængder. Nu blev det så endelig til, og vi fik en god oplevelse ud af det. Han havde altid været en meget populær sanger, og derfor var der så mange mødt op for at høre på ham, som jeg ikke har oplevet før, der kunne simpelthen ikke være flere i centerets spisesal. Han fortalte om sit liv, imens han spillede nogle af de dejlige sange, han i sin 50 årige sangkariere havde optrådt med.
Han fortalte, at den første sang han indspillede i 1959 var: "Brænd mine breve", derefter var han med i Melodi Grand Prix udsendelser først i 60.erne og sang nogle Dansk top sange sammen med Gustav Winkler og Katy Bødtger i Radioens Palmehave orkester. I en periode fra midten af 60.erne og nogle år frem var han konferencier i Tivoli "Karolinelund" i Ålborg, samtidig med at han var ejer af en lille restauration, hvor der altid var musikalsk underholdning, og da lancerede han sangen: "Lille sommerfugl" i 1968, som blev meget kendt. Han flyttede tilbage til København, da der var gået nogle år og var nu fast optrædende på "Lorry" på Frederiksberg sammen med Gustav Winkler, der skrev nogle af melodierne til ham, bla.: "Å, disse minder fra jeg var en farende svend", og "Den glade vandrer".Også Otto Brandenburg og John Mogensen havde han samarbejdet meget med. Det var en dejlig eftermiddag, som vi alle nød meget. 22.04.2010
|




John: 3034 3129
Tlf.: 2099 2399
Tlf.: 2181 4532
Tlf.: 5120 3108
Tlf.: 9759 3060

Tlf.: 9759 3311
Fuur Sparekasses


Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 9759 3245
Tlf.: 2521 3547

Tlf.: 9757 8500

Tlf.: 9759 3182
Tlf.: 9757 3082




Tlf.: 2420 7854
Tlf.: 9759 3844
Tlf.: 9759 3002
Tlf.: 2031 4749


