”At have lidt forstand på meget, passer mig fint”

FurNyts udsendte har vovet sig fra Fur ind til den lokale hovedstad Skive og besøgt borgmester Flemming Eskildsen på hans kontor i det nye Skive Rådhus.

FurNyts udsendte har længe haft i tankerne at aflægge besøg et på Skive Rådhus for at se, hvordan borgmester Flemming Eskildsen trives i sine nye omgivelser. Men sommetider kan der være langt fra tanke til handling, så der skulle et tilfældigt møde til en tidlig morgen på Færgen Sleipner-Fur, før ideen blev ført ud i livet.
”Nu skal jeg se i min kalender”, siger Flemming gennem den åbne bilrude og haler sin elektroniske huskeblok frem. ”Hm – tirsdag formiddag den 12. juni er der ikke noget i øjeblikket”, siger han og plotter FurNyt ind til et besøg på rådhuset kl. 10.00.

Tre uger senere står den udsendte og ser på facaden på det nye rådhus. Den er unægtelig noget større end den på rådhuset i Breum, men rådhuset er åbenbart ikke stort nok, for man mangler allerede plads, skal man tro aviserne.

I receptionen fortæller en venlig dame, at borgmesterens kontor er allerøverst i bygningen.

Tre etager længere oppe viser et lille skilt, at undertegnede er på rette vej. Borgmesterens kontor er for enden af en lang gang. Hvis nogen nu skulle tro, at døren ind til borgmesterkontoret adskiller sig fra andre døre i den store bygning, så tager de fejl. Skiltet, der tilkendegiver, at her holder den øverste chef for kommunens 120 institutioner med ca. 5000 ansatte til, er hverken stort eller prangende. Tværtimod.
En venlig dame kommer ud fra en sidedør og fortæller, at borgmesteren er optaget i øjeblikket, men at han snart er klar.

Til alt held er der en bænk, så man kan sidde ned, mens man venter. Gennem en halvåben dør til et andet rum, ses nogle af de mange flyttekasser, der har bragt papirer ind fra de gamle rådhuse. 

Efter ganske få minutter går døren op. Borgmesteren er klar til at tage imod FurNyts udsendte. Lad det være sagt med det samme: borgmester Flemming Eskildsen har sandsynligvis byens bedste udsigt.  
”Hvordan har det været at skifte synsvinkel fra rådhuset i Breum til rådhuset i Skive?”, spørger den udsendte, mens kaffekoppen bliver skiftet ud, og den udsendte kan få sin formiddagskaffe.
”Jeg har det heldigvis sådan, at det er helheden, jeg varetager”, siger Flemming, mens han tager en bid af det ostebelagte rundstykke. Derfor har han heller ikke taget særlige hensyn til furboernes ønsker, men set dem i den store sammenhæng.
”Hvordan har det været at komme fra stueplan i Breum, hvor du kunne se folk gå forbi på gaden og så til tredje sal i Skive?”
”Det kan jeg da også her”, siger Flemming og ler.
”De er noget små”, mener den udsendte.

”Jo, det er meget anderledes”, siger borgmesteren og indrømmer, at en del af nærheden er gået fløjten. Alene forbindelsen til de mange ansatte er helt anderledes. Kommunen har nu 120 institutioner med 5000 ansatte.
”Vi har en ambition om at komme på besøg hos alle institutioner”, siger borgmesteren, og han er nu i gang med at sætte fotos fra besøgene i ringbind nummer fire. Han har heller ikke endnu nået at hilse på alle, der arbejder på Rådhuset.
I det hele taget har arbejdsbyrden ved kommunesammenlægningen været ligeså stor, som den har været spændende.  
”Mit sociale liv er gået fløjten”, fortæller han. Selv den lægeordinerede tennis har han svært ved at nå, siger han og fortæller, at han allerede har haft to møder – et klokken otte og et klokken ni – inden det blev FurNyts tur. Men det trøster ham, at han har hørt, at statsministerens kalender dagen igennem er opdelt i kvarters intervaller. Hans er dog kun opdelt i timeintervaller. Men noget må ske, for i længden er det uholdbart.

Men hårdt eller ej, så er det utrolig spændende at være med til at opbygge et helt nyt system og få det til at virke. I Sundsøre Kommune var der f.eks. 4 skoler. Nu er der 26 skoler at tage vare på.
”Kan det ikke tænkes, at de to tal nærmer sig hinanden?”, spørger den udsendte.
”Jo, det kan man sagtens”, lyder svaret prompte.
”Det vil sige, at du planlægger at bygge flere skoler i Sundsøre?”
Den udlægning kan borgmesteren ikke rigtig godtage. Flere skoler nærmer sig smertegrænsen, hvad antallet af elever angår, så ændringer vil der ske på området.

Mange nye områder er jo også kommet til efter, at amterne blev nedlagt og erstattet af regioner.
Men lysten til at lave politik i det nye byråd er stor, siger borgmesteren. Som samlet byråd er man meget seriøs. Det, der ofte popper op, er for det meste gamle sager. Det er borgmesterens indtryk, at der, hvor man er startet fra bunden med nye sager, er det gået godt.  

”Hvorfor blev du i sin tid lærer?”
”Jeg har altid skullet være lærer”, lyder svaret. Flemming fortæller, at han var spejder og kunne lide at have med unge at gøre ”og”, føjer han til, ”lidt forstand på meget, passede mig fint”.
”Hvorfor gik du ind i politik?”
”Det var et uheld!” siger Flemming og ler.
I 1985, da Flemming stadig var forholdsvis ny som skoleleder på Fur Skole, ringede telefonen en dag.
Det var Arne Jensen, formand for skolebestyrelsen:
”Det går jo nogenlunde her på Fur – det skulle det jo helst blive ved med - vi skulle jo helst kunne være her alle sammen” lød det i røret til den mystificerede skoleleder, der som ny mand på skolen frygtede, det værste. Men så kom det:
”Vil du stille op for Venstre ved næste kommunevalg?”. Man var nemlig på udkig efter nogen fra Fur, som kunne stille op til valget. Fur har nemlig siden sidste kommunalreform i 1970 – på nær en enkelt undtagelse – leveret borgmesterkandidaten. Og den tradition ville man gerne fastholde.
Flemming var ikke medlem af noget parti, men sagde ja, og meldte sig derefter ind i Venstre. Så man kan godt sige, at han blev headhuntet af furboerne til at være borgmester.
At Flemming Eskildsen så endte med at blive borgmester for hele den nye storkommune, var lidt af skæbnens spil.

Med en opstilling som folketingskandidat ved sidste valg, havde han definitivt sagt farvel til kommunalpolitik. Men kandidaturet til folketinget gav som bekendt ikke valg, og især fra Venstre i Skive var der et stærkt pres for at få ham til at stille op til borgmesterposten.

Efter mange år i politik, så mener Flemming, at han nu kan tage det lidt afslappet. Hans politiske fremtid ligger bag ham. Det er en styrke, tror han, for så behøver han ikke at skulle stille op til alting og skulle tækkes alle. Det ser han som en styrke til næste valg!

Og endelig så har han ret til at vende tilbage til en stilling som lærer ved en af kommunens skoler.
En time er gået. Et nyt navn i den timeinddelte kalender står for. Så tilbage er kun et håndtryk til farvel og håbet om snart igen at se borgmesteren på tennisbanen på Fur.