af Flemming Larsen

På kirkegården på Fur står der sydvest for kirketårnet en gruppe sten fra nedlagte gravsteder. Det er vel sten, som man mener bør gemmes for eftertiden.

En af stenene har været sat over en ung Furbo, der døde 24 år gammel, og det specielle er, at han døde som amerikansk soldat i Frankrig.

Jeg tænkte, at ham ville jeg godt vide lidt mere om, men ved at spørge lidt rundt omkring, fandt jeg ud af, at der ikke var så mange, der egentlig vidste så meget. Han havde dog stadig et efterlevende familiemedlem på øen, Thomas Vester, Nr.Madsbadvej, som er afdødes nevø, men da han er født i 1919, kendte han af gode grunde ikke morbroderen personligt.

Jeg prøvede så at søge på nettet og i Fur Basen – http://jvo.dk/fuursaml/FurBasen - fandt jeg noget om Thomas Vester Christensens familieforhold. Han var søn af fisker og husmand Søren Christian Christensen og Ane, født Graversen. Faderen Søren Christensen - eller Søren Jepsen, som han normalt kaldtes – havde et lille husmandssted på Anshede, matrikelnr. 43b – i dag har det adressen Hindkjærvej 28. Han drev lidt landbrug, han fiskede og han var vodbinder, og i hjemmet hos Søren og Ane fødtes og voksede, efter deres giftermål i 1889, en stor børneflok op, 13 børn i alt. Thomas var deres fjerde barn, og da han nåede skolealderen har han nok gået i Debel Skole, og efter konfirmationen kommet ud at tjene. Men han havde familie, der var udvandret til USA, og han har nok haft drømmen om at følge efter. Hans morbroder, Jens Sohn Graversen, var udvandret i 1893 og boede i Hartford i Connecticut. Morbroder Jens var hjemme på besøg i 1905, og man må gå ud
fra, at Thomas har hørt om landet på den anden side Atlanten.

I 1914, da han var 19 år, har han skaffet penge til billetten til USA, og den 26.marts sejler han fra København med Skandinavien-Amerika Liniens næsten nye skib, Frederik VIII. Det var sandsynligvis skibets anden rejse efter afleveringen fra værftet, og – i modsætning til jomfrurejsen – går turen planmæssigt, så den 8.april 1914 går Thomas Vester Christensen i land i New York. Forinden har han afgivet svar på spørgsmål fra ”the United States Immigration Officer”. Han fortæller, at han skal besøge sin onkel John Graveson i Hartford, og at han er i besiddelse af 35 dollars. Han oplyser, at han er landarbejder, og at han siger ja til, at han kan læse og skrive, og nej til , at han har flere koner og er anarkist. Han bliver målt til 5 fod og 7 tommer, har blå øjne og et lille ar ved næsen. Så får han lov til at rejse ind i landet.

Vi ved ikke, hvad han laver de første par år i USA, men en senere kilde oplyser, at han bor i West Hartford i Main Street, så der er han nok taget til for at få arbejde. I 1917 træder USA ind i Verdenskrigen – eller Den store Krig, som de sagde dengang – på allieret side, og skal pludselig bruge en masse soldater, der skulle sendes til Europa for at bekæmpe tyskerne. Der indkaldes alle unge mænd, og indvandrede europæere får tilbudt, at de kan blive amerikanske statsborgere, hvis de melder sig. Det har Thomas Vester Christensen sikkert gjort, for i juni 1917 kan vi finde hans sessionskort – Draft Registration Card – som han selv har skrevet under. Han har nu taget navnet Thomas Wester, hvad der i øvrigt gav store problemer, når jeg søgte efter ham på nettet under døbenavnet. På kortet oplyser han, at han er mælkehandler – og selvstændig.

Kortet hvor han bruger navnet Thomas Wester - og med hans personlige underskrift

I 1918, den 1.maj, bliver han indkaldt til National Garden i Connecticut og bliver sat i tjeneste i Kompagni K i 114ende Infanteriregiment. Han er private, dvs menig, og får nummer 366434, altså ”Pvt. 366434, white”. Ifølge oplysninger fra onkel Jens starter han i Fort Slocum ved New York, men kommer senere til Camp McClellan, Alabama.

Et amerikansk infanteriregiment var under 1. verdenskrig på omkring 4000 mand, og 114ende blev en del af 29.Division, som havde 4 infanteriregimenter, 4 artilleriregimenter, maskingeværbataljoner og en stor gruppe øvrige støtteafdelinger, så Thomas Wester var en lille brik blandt mange tusinde. 29.Division havde base i Camp McClellan i Alabama, og der er Thomas Wester som nævnt kommet til, og der har han fået en intensiv træning, før de skulle sendes til Frankrig. Det har garanteret været hårdt. Før udskibning til Europa blev 114ende infanteriregiment samlet i Camp Stuart i Virginia og de afsejlede fra havnen Newport News.

Teltlejr på Camp Stuart - før afrejsen 

Mellem den 8.juni og den 22.juni 1918 overføres Divisionen til Europa. Mange af afdelingerne landede i England og krydsede derefter Kanalen til Frankrig. Først kom de til Praudhoy i Haute Marne, men efter 2 ugers træning blev de beordret til øvre Alsace for at kunne tage kontrollen af en rolig del af fronten. I løbet af de sidste dage af juli blev Divisionen stationeret i nærheden af Belfort, og i den følgende tid rykkede de ind i stillinger i øvre Alsace.

Soldater på Camp Stuart - Kort før afrejsen til Europa 

K Kompagniet, som Thomas Wester hørte til, blev stationeret i Hogenbach lidt øst for Belfort. Soldaterne skulle snart i gang med den sidste store offensiv mod tyskerne, den såkaldte Meuse-Argonne offensiv, men Thomas Wester kom ikke til at deltage. Han døde på et felthospital den 6. september 1918. Hvor længe han har været syg vides ikke, men han blev indlagt på 115 Felthospital, som lå i Montreux Jeune lidt sydøst for Belfort. Han havde lungebetændelse og det døde han af. Det var før penicillinens tid. Første verdenskrig sluttede kort efter, og da krigen var ovre fik Thomas forældre tilbudt, at de kunne få hans lig til Fur, så han kunne begraves der. Der kom dog til at gå 3 år før det skete.

I Skive Folkeblad stod der den 11.november 1921, at ”et af Verdenskrigens Ofre stedes til Hvile i Hjemøens Jord”. I forgårs, står der, kom den unge soldats lig til Nykøbing og blev onsdag aften sejlet hjem til Fur. Den 12.november 1921 blev han begravet på kirkegården og stenen sat over ham. Og på stenen var der en fejlskrivning. Han er født i 1894 og ikke 95, som der står. I over 85 år har stenen vist et forkert fødselsår!

Thomas Vester Christensens navnebroder, nevøen Thomas Vester, Nr.Madsbadvej, kunne fortælle, at der i flere år efter begravelsen om efteråret, sandsynligvis på dødsdagen, fra den amerikanske ambassade kom en krans, der skulle lægges på graven. Der var på kransen et amerikansk og et dansk flag.

De efterlevende forældre på Anshede modtog også i tiden efter en årlig pengesum fra den amerikanske stat – rigtig mange penge, siger Thomas Vester. Det har nok været en form for erstatning eller livsforsikring.

Thomas Vester Kristensen – eller Thomas Wester – var ud af en stor slægt. Han havde mange søskende. Den yngste af hans søskende, broderen Johannes, blev faktisk først født nogle måneder efter Thomas udvandring til USA. Måske findes der stadig i slægten ting, der kan føres tilbage til Thomas.  Hvis der er fotos, breve eller andet, ville det være sjovt hvis det kunne komme frem i lyset

Efter krigens afslutning blev der fra Connecticuts Statsbiblioteks Historiske Afdeling udsendt et spørgeskema til efterkommere af døde soldater, hvor de blev bedt om at svare på spørgsmål om den afdøde. Thomas Westers onkel, Jens Graversen, udfyldte spørgeskemaet – dog noget sparsomt – men han vedlagde også et foto, som ses her. Det har altså i snart 90 år ligget og ventet på at blive fundet frem igen. Sådan så han altså ud, den unge Fuurbo, der i 1918 mistede livet i Frankrig.

Artiklens forfatter Flemming Larsen bor i Stoholm, men har i mange år haft sommerhus på Fur