|
Mandag eftermiddag d. 22. februar havde vi som sædvanligt en dejlig eftermiddag i centerklubben på ældrecenteret. Denne gang var det 2 dygtige skuespillere, som hed Karen Borbjerg og Henning Hansen fra Silkeborg, der underholdt os med et meget spændende teaterstykke, som handlede om to mennesker, som hed Melissa og Andy. Det var skrevet af Dirck Bagger i Amerika i 1937, og de var begyndt at optræde med det i 1986, og var blevet meget populære på det. De opførte så stykket som en slags monolog, hvor de oplæste de breve, de havde skrevet til hinanden, hvor de hver især fortalte om deres liv, og hvordan det var gået dem, og det var mange breve, og de beklagede dybt ved livets slutning, at de så godt som aldrig havde mødt hinanden, og talte om hvor skønt et liv de kunne have fået sammen, men sådan skulle det ikke være. Det var nu meget spændende at lægge øre til. Efter vi havde fået kaffe, underholdt de med nogle sjove vittigheder af Storm P. og Piet Hein, så det var en rigtig god eftermiddag.
28.02.2010 Erik Th. Nielsen







|