Fur byder normalt alle sine mange turister velkommen, men er man en honningbi, så bedes man holde sig langt væk. Fur er nemlig udlagt som ”renparringsområde”.

Forleden blev redaktionen på FurNyt ringet op af Børge Dalsgaard, om  det ikke var noget at lave en artikel om bier på Fur. Den opringning førte til, at den udsendte, der ellers er bange for alt, hvad der kan stikke, pludselig var på en tur, der ville føre til at han stod  ansigt til ansigt med ”millioner” af bier.

Men det startede meget fredeligt med, at den udsendte fulgte efter Børge Dalsgaards bil til et sted lige syd for Rødstenen. Her holdt endnu en bil parkeret. Bagklappen var slået op, og her sad en nydelig dame og læste i en tyk bog. Nogle meter væk var hendes mand i gang med at ordne bistader. Manden hed Flemming Thorsen, og bor i Gjern i det midtjyske. Han og Børge har et tilfælles: biavl. Og ingen andre må have bier på Fur, da øen af staten er udlagt til ”renparringsområde”. Kommer der andre bistader til øen, så er avlsarbejdet ødelagt, da man så ikke ved, hvem der har befrugtet dronningen. Og som i alle monarkier, er dette en alvorlig sag. Dronningen er nemlig den helt centrale person eller rettere bi i et bistade. Hun kan lægge op til 2000 æg om dagen, hvilket overstiger hendes egen vægt. For at kunne dette, er hun til stadighed omgiver af droner – hanner – hvis eneste opgave er at sørge for, at ”nusse” og ”pusle” omkring dronningen, så hun kan koncentrere sig om at lægge æg. Jo, en opgave mere har de, men der er kun for en 6 – 8 udvalgte: de får lov til at parre sig med dronningen den ene gang, hun forlader boet. Og det er her, at der nødigt skulle komme droner udefra til.

Den udsendte lægger mærke til, at alt sker i rolige bevægelser. Den ene tavle efter den anden tages op og ses efter. Sygdomsbekæmpelse er en vigtigdel af arbejdet. Bier kan nemlig blive syge. En af de største trusler er varroamiden, der er en parasit, som suger blod af såvel voksne bier som yngel. Det betyder, at ynglen ikke udvikler sig ordentligt, og får miden lov til at formere sig, kan hele bifamilien gå til grunde.

Men efterhånden har biavlerne lært at bekæmpe sygdommen, blot der holdes et vågent øje med bierne.
I avlsarbejdet indgår også at kontrollere, hvor gode bierne er til at udrense dødt yngel i cellerne. Det sker ved, at man skærer et stykke af bitavlen ud og lægger det i fryseren i et døgn. Derved dræbes al yngel i de celler. Dernæst sættes det udskårne stykke ind i tavlen igen. Efter 48 timer tæller man, hvor mange af de døde celler bierne har renset ud. Resultatet skal helst være 100 %. Udrensningen viser, hvor gode bierne er til selv at bekæmpe sygdomme.

Lidt fra staderne står nogle små flamingo kasser. Det er nye bifamilier, der er under dannelse sammen med en dronning. Også dem, skal der ses til. Den udsendte skal se en rigtig dronning. Den er sort, og om den udsendte har forstået det ret, en rigtig Buckfast bi. Det er efterkommere af bier, der blev fremavlet af  broder Adam for næsten 100 år siden.  Han var engelsk munk, men stammede fra det sydlige Tyskland. Han døde i 1996, 98 år gammel og er en legende inden for biavlen. Denne race parres  med andre bier, så, der som Flemming Thorsen siger, opstår nye kombinationsbier. Men for at dette arbejde kan laves, er det vigtigt at det ikke kommer fremmede droner på besøg, så derfor er Fur af Fødevareministeriet udpeget til renparringsområde, og derfor er der adgang forbudt på Fur for fremmede bier.

For de som vil vide mere om biavl, kan på Internettet søge på Dansk Biavlerforening.

11.08.2008
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
 

Dronning er mærket med et gul plet, så man altid kan finde den. Farven skifter fra år til år.

En Buckfast dronningebi