| Henning Linderoth underholdt på ældrecenteret |
|
Det var så årets første underholdning, idet det, vi skulle have haft for 2 uger siden, hvor Bjørn Tidmand skulle underholde, blev aflyst på grund af. vintervejr, men denne gang fik vi underholdning for alle pengene, men det er da selvfølgelig også lettere at komme fra Jebjerg, hvor Henning Linderoth bor end som Bjørn Tidmand, der skulle komme helt fra København. Han fortalte om sig selv, at han var født i Roslev, hvor hans forældre havde bagerbutikken, og de var flyttet til Skive og havde bagerforretningen på Åge Nielsens vej. Her blev han så også selv udlært i bagerkunsten, men han havde lyst til at prøve noget andet og gav sig til at læse til lærer, hvorefter han blev forstander for Salling Ungdomsskole, og det var han i mange år. Herefter kom han til at undervise de kommende lærere på Skive Seminarium, og nu gik han op i at fortælle historier og holde foredrag om "Limfjordslandet", og det var virkelig spændende at høre på.
Han havde kaldt sit foredrag: "Limfjordslandet i billeder og litteratur". Han talte om: "En dannelsels beretning om Vestlimfjorden". Om hvordan Bertel Nørgård i 1848 startede en højskole i Krejbjerg, og hvad betydning den fik for vores egn, om jernbanen der kom til Skive i 1854, og hvad betydning den fik. Han fortalte også en del om Jeppe Åkjær, som han var meget betaget af. Henning Linderoth er formand for Jenleforeningen, og vidste alt om Jeppe Åkjærs liv og levned. Han havde et fantasstisk kendskab til "Limfjordslandet", herunder også Fur, og det kaldte han "Topos". Han fortalte om en hærvej, der gik over Agger Tange ned over Jylland, hvor folkene drev ders stude helt til Tyskland, men i 1825 skete der den store katastrofe, at Vesterhavet brød igennem, og så var den vej umuliggjort, det var en tragedie, idet fisk og vegetationen i Limfjorden døde, og der blev en uudholdelig stank i lang tid, men med tiden lærte de at sætte pris på det, for nu kunne man sejle fra Limfjorden og ud i Vesterhavet .
I 1851 oprettedes der en dampskibsforbindelse fra Thisted til London med hjuldamperen "Jylland" som kunne medføre 136 kreaturer og 46 passagerer, turen tog 4 døgn. I 1855 byggedes Thisted havn, som i 1866 havde 65 skibe, og i Ålborg var der 77. Her blev jernbanebroen bygget i 1879.
Limfjordslandet havde haft stor betydning for Danmarks økonomi, men tabte en del da Esbjerg havn blev bygget i 1868, og man sejllede varerne derfra over til England. Jeg skal også lige have med at Danmarks første brugsforening blev oprettet i Thisted i 1872. Han fortalte også om nogle kunstnere, der var med til at genoprejse landet, og det var: Niels Laurits Høyen, V.N. Marstrand, Bertel Thorvaldsen, Christen Dalsgård, Og så Jeppe Åkjær og hans betydning for vores land. Det havde været en rigtig god og inspirerende eftermiddag. 29.01.2010
|




Tlf.: 9759 3311
Tlf.: 5120 3108
Tlf.: 9757 8500
Tlf.: 9759 3060

Tlf.: 2031 4749

Tlf.: 2420 7854



Tlf.: 2521 3547
Fuur Sparekasses



Tlf.: 9759 3170
John: 3034 3129


Tlf.: 9759 3844


Tlf.: 9759 3182




Tlf.: 2099 2399
Tlf.: 9759 3245
Tlf.: 9757 3082
Tlf.: 2181 4532
Tlf.: 9759 3002