Højskoledagen lørdag den 26. september på Fur blev så stor en succes, at det allerede er bestemt at lave et tilsvarende arrangement til næste år.

Omkring 80 mødte lørdag morgen op til kaffe og rundstykker i Fur Forsamlingshus.

Efter morgensang og velkomst tog den første af dagens tre foredragsholdere fat. Det var formanden for Ny Carlsbergfondet, forfatteren Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Han havde sammen med de to øvrige foredragsholdere, kunsthistoriker og samfundsdebattør Leo Tandrup og biskop Karsten Nissen fået samme spørgsmål: ”Kan en ny fællesskabskultur opstå?” Spørgsmålet gav anledning til et rids af den  danske historie og kunsthistorie siden begyndelsen af 1800-tallet, krydret med en mængde historier fra hans egen opvækst i det vestjyske. Hans hovedkonklusion var, at danskerne kun rykker sammen og skaber fællesskab, når en ydre trussel eller katastrofe indtræder. Den utrolige materielle velstand, der har præget landet de sidste 30 år, havde været gift for fællesskabet og godheden mellem mennesker. Han ønskede sig dog på ingen måde fortiden tilbage med den fattigdom og social uretfærdighed, men han var som han sagde, også bekymret for nutiden og ikke mindst fremtiden. Hans eneste bud på en opståen af en ny fællesskabskultur var, at der skulle indtræffe en katastrofe, der fik folk til igen at arbejde sammen.

Efter middagspausen var det kunsthistorikeren Leo Tandrups tur. Han gik tilbage til romansk tid omkring år 1000. Han skelnede i sit foredrag mellem kultur og civilisation, hvor kulturen er præget af menneskelig indsigt og omsorg for næsten, mens civilisationen er præget af dyrkelsen af det materielle og væren sig selv nok. Kulturens periode kulminerede med renæssancen i 1400-tallet og siden er det gået ned ad bakke til en gold materielt dyrkende civilisation, hvor menneskene til slut står i dyb ensomhed ude af stand til at knytte bånd til andre.  Hele denne udvikling blev af foredragsholderen illustreret ved gennemgang af en række kunstværker fra perioden. Heller ikke Leo Tandrup havde et entydigt svar på, hvordan en ny fællesskabskultur skal opstå. Også han så truslen eller udfordringen som en mulighed.

Sidste mand på foredragsskansen blev en veloplagt Karsten Nissen, der som bekendt er biskop i Viborg. Også han så med bekymring på nutiden, hvor virkeligheden er den, at kirken og kristendommen ikke længere har den plads i samfundet, som tidligere.

Tendensen i tiden var klar: det går fra små enheder til store enheder, som sidst set ved kommunalreformen, hvor storkommunerne blev en realitet, og hvor der for alvor blev langt mellem befolkning og politikerne. Samtidig mente han, at denne stordrift kunne være den trussel, som fik befolkningerne i udkantsområderne til at gøre oprør og finde sammen i nye fællesskaber, som friskoler og private børnehaver. Efter en historisk gennemgang af kirkens stilling siden kristendommen blev statsreligion i Romerriget, til i dag, hvor sammenhængen mellem kristendom og kultur er er brudt, gav biskoppen et bud på, hvordan en ny fællesskabskultur kunne findes. Vi skulle på vor tids vilkår genopbygge de syv søjler: dansk religiøs, kulturel, social og politisk selvforståelse: Danmark er et kristent land; Danmark styres ved hjælp af det repræsentative demokrati; ingen speciel blok kan have magten alene; et relativ tæt socialt netværk; krig som politisk våben er utænkelig; dyb skepsis for fanatisme; samtalen er nøglen til samfundets styrelse.

Herefter ventede aftensmaden. Og derefter fællessang  og  en speciel Grundtvig dessert, der bestod af en yderst velsmagende svesketærte. Så efter præcis 11 timer og 30 minutter kunne folk rejse sig og sige godnat til hinanden og gå hjem og få en velfortjent søvn. Og folkene bag: ja, de var sikre på, at det skal gentages til næste år, så en højskoledag kan blive en fast tradition på Fur.

30.09.2009
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.