| Muslinger & Mennesker |
|
”Muslinger & Mennesker”, er titlen på en ny bog, som beskriver ”arbejde og fest ved Limfjorden”. Bogen er forfattet af 7 museumsledere fra limfjordsegnene, og der i blandt er vor egen John Brinch Bertelsen. I kapitlet ”Fra udskældt til værdsat” fortæller John Brinch Bertelsen om, hvordan det traditionelle fiskeri efter levende fisk efterhånden blev fortrængt af muslingefiskeriet.
Grunden var den enkle, at fjorden i 1980erne var døende. Dengang var der flere meninger om hvorfor. Mange så skævt til det begyndende muslingefiskeri, der i de traditionelle fiskeres øjne havde grumme lidt med fiskeri at gøre, og bedre blev det ikke af, at mange ligeledes mente, at det var muslingefiskeriet, der ødelagde fjorden. Fra 1975 til 1991 blev muslingeflåden øget til omkring 50 fartøjer og landingsmængden blev i perioden femdoblet. I begyndelsen var muslingefiskeriet helt frit, mens det i dag er det mest regulerede erhverv. For selvom fjorden de seneste knapt 20 år har fået det bedre, så har iltsvind flere gange betydet bundvendinger og medfølgende massedød til følge. I bestræbelserne på at skabe et bæredygtigt erhverv er der i dag etableret et samarbejde mellem biologer og muslingefiskere. ”Gennem årene har muslingefiskeriet gennemgået en omstilling, der kan sammenlignes med dengang i stenalderen, da jæger/samlerne blev agerbrugere. Fra et frit fiskeri noget nær uden begrænsninger er det blevet en kontrolleret landbrugsmæssig driftsform. Fjorden er blevet et såbed, der skal forberedes, og muslingerne en afgrøde, der skal plejes, inden der kan høstes”. I dag er man begyndt at eksperimentere med at dyrke muslinger på line. Men som en krølle på historien, så fortæller John Brinch Bertelsen, at mange muslingefiskere i dag har samme syn på linedyrkerne, som de traditionelle fiskere havde på muslingefiskerne i 1970’erne: De er ikke rigtige fiskere. Fra at være de udskældte, er de nu selv blevet bærere af det traditionelle limfjordsfiskeri.
I et andet kapitel ”Musling og branding” af Mette Lund Andersen og Ellen Damgaard fortælles blandt andet om Muslingedagen på Fur, der har eksisteret siden 2001. Her kan læseren blive klog på, hvordan en idé udvikler sig til et stort arrangement uden brug af en stor officiel organisation, eller som en furbo siger i bogen: ”Man finder bare ud af det, og sådan er det på Fur”. Bogen kan købes på museet, så længe lager haves. 12.01.2009
|




Tlf.: 9759 3311




Tlf.: 9757 8500
Tlf.: 9759 3060

Tlf.: 9759 3182
Tlf.: 9759 3844

John: 3034 3129

Tlf.: 2420 7854
Tlf.: 2521 3547

Fuur Sparekasses
Tlf.: 2031 4749
Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 9759 3002

Tlf.: 2099 2399

Tlf.: 9757 3082

Tlf.: 2181 4532
Tlf.: 9759 3245

Tlf.: 5120 3108