Mandag eftermiddag den 19. jan. havde vi en vidunderlig eftermiddag i Centerklubben, idet Flemming Både Andersen fra Århus underholdt om "Røverne fra Rold", fortæller Erik Th. Nielsen.

Flemming Både Andersen  fortalte om sig selv, at han var professionel troubadur, musiker og foredragsholder. Han havde nogle sanghæfter med, hvorfra vi sang en del sange til hans harmonikamusik, mens han selv sang en del sange som handlede om de autentiske og frygtede Røvere fra Rold og deres ugerninger. Han havde et indgående kendskab til dem, idet han var opvokset i en lille by, der hedder Ravnkilde kun et stenkast fra Rold skov, hvor hans forældre havde et gartneri.

Han og hans 2 brødre legede meget i Rold skov, og derfor lærte de en masse historier om røvernes ugerninger at kende.
Jeg skal så efter bedste evne forsøge at gengive lidt af det, han fortalte, og det syntes jeg var meget interessant.

Det var i 1800 tallet, der var særdeles mange røvere, og i 1837 havde man opnået at få fanget ialt 234 røvere og få dem straffet, hvorved det værste var overstået.

Der var især 3 røvere, som han fortalte om som var spændende at høre om.:
Den første hed Anne Pernille Storm kaldet "Petronille". Hun var ikke nogen skønhedsåbenbaring og havde været glædespige i Ålborg, og nu havde hun slået sig sammen med en røverbande i Rold skov. De havde besluttet at begå røveri mod et ungt gårdmandspar med to små tvillingepiger på et halvt år, og da de ikke kunne få de unge til at udlevere deres værdier, satte "Petronille" de små piger op på den varme ovn for at få deres værdier, men det blev opdaget af en nabo som kom dem til hjælp, og de blev fanget og sat fast.
Den næste var en skomagerlærling fra Ålborg, der hed Lorent Meir. Han stjal sin mesters penge og stak af, men blev fanget og ført til et fængset på Holmen i københavn, hvor han blev kagstryget med 37 slag af hasselkæppe, der havde lagt i saltlage, inden han kom til at tilbringe resten af sine dage i tugt- og forbedringshus.

Den sidste han fortalte om hed Johannes Jensen og var født i 1801. Han var udlært slagter og havde kone og børn.
Han startede som lommetyv, da han var på et marked i Hobro for at sælge sine slagtervarer, og det blev efterhånden ret omfatende med hans ulovligheder sammen med røverbanderne i Rold skov.

Han fandt ud af, at der var en rig gårdmandsenke i Ersted, som han ville fratage hendes værdier, og til det formål havde han iført sig en kohud, som han havde over sit hoved og ved sit råben og skrigen, lykkedes det ham at få fat i hendes værdier, men blev alligevel fanget, og han fik navnet: "Bette Fanden" hæftet på sig. Også han blev kagstryget og ført til Holmens fængsel i 1837. Her sad han, til han blev løsladt i 1864 og flyttede hjem til sin kone igen, hvorefter de byggede nyt hus, så de har jo nok haft nogle af de røvede penge gemt.

Han døde i 1870, men på grund af sit ugudelige liv, ville de ikke have ham begravet i indviet jord, da de mente, at han ville gå igen, men han fik alligevel et hvilested på kirkegården, men nu er der så bare sket det, at vejen er blevet flyttet forbi kirkegården, så han nu ligger udenfor muren, men der er vist ikke nogen, der har set noget til ham, og der findes ikke flere røvere i Rold Skov.

Det var en spændende eftermiddag.

21.01.2009
Erik Th. Nielsen