| Referat af generalforsamlingen i Foreningen Fur Brand |
|
Generalforsamlingen blev afholdt torsdag den 16. apri1 2009 på Regitzezminde. Dagsorden ifølge vedtægter
1. Valg af dirigent. John Larsen blev valgt som aftenens dirigent. Han konstaterede, at indvarsling til generalforsamlingen var lovmæssig i orden. Da bestyrelsen havde et ønske om skriftlig afstemning ved valg af bestyrelsesmedlemmer forslog John Larsen, Gerda Dalsgaard og Hans Thøgersen som stemmetællere. Det blev vedtaget. 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år — gennemgået af formanden. Udover den ordinære generalforsamling 22.april 2008 blev der i årets løb afholdt 4 bestyrelsesmøder. Pr. 31-12-2008 var der 109 medlemmer. I henhold til vedtægterne skal Foreningen Fur Brand støtte almene og kulturelle formål på Fur til gavn for øens beboere, samt forestå og gennemføre kulturelle arrangementer. Bestyrelsen har bevilget kr. 64.613 til udlodning i 2008. Bevillinger er givet til: Læsekredsen på Fur, Bogprojekt ”Molerbrydning på Fur”, Fur Aktivitetscenter, Fur Børnehave, Fur Forsamlings og Medborgerhus, Fur KFUM-Spejderne, Fur Legeplads, Fur Læseforening, Fur Missionshus, Fur Rideklub, Fur Tennisklub, KOM OG VÆR MED, Nørklegruppen på Fur, Fur Jagtforening og boksestævne på Fur. I 2007 gav vi tilsagn om støtte på kr. 100.000 til Fur Sogneforenings projekt Fur Ø-arena. Beløbet kom til udbetaling i 2008 sammen med 2 andre tilsagn. Den samlede udlodning blev på kr. 189.613 Vi har i 2008 givet tilsagn om finansiering af det arrangement der kommer til efteråret. Det bliver Johannes Møllehave den 11. november. Foreningen Fur Brand overtog pr. 01-01-2005 kr. 8.158.481,- fra Fur Brandforsikring GS, og pr. 31-12-2008 var egenkapitalen på kr.8.683.319 - Det giver en forøgelse – efter udlodninger m.v. – på kr.524.838 3. Godkendelse af årsregnskab Årsregnskabet 2008 blev gennemgået af Frank Baadsgaard, og årets resultat er kr. 389.004,-, hvor vi i 2007 havde et resultat på kr. 11.006,- Årsregnskabet 2008 blev godkendt af forsamlingen. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Ove Thomassen og Ketty Dahl var på valg. Bestyrelsen havde et ønske om skriftlig afstemning. Der var 36 stemmeberettigede. Der blev stillet 3 forslag: Ove Thomassen, Ketty Dahl og Frank Baadsgaard. Sidstnævnte ønskede ikke opstilling da han jo i forvejen var medlem af bestyrelsen. Ove Thomassen og Ketty Dahl blev valgt. 5. Valg af revisorer. Generalforsamlingen genvalgte revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, Skive Afdeling, og Niels Thise som lokal revisor. 6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. Der var ingen forslag. Intet Formanden takkede John Larsen for veludført arbejde. Efter generalforsamlingen var der spisning. Derefter foredraget ”I begyndelsen var landet” med Knud Peder Jensen.
|



Tlf.: 9759 3002
Tlf.: 2099 2399




John: 3034 3129
Tlf.: 2181 4532

Fuur Sparekasses
Tlf.: 2031 4749



Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 9759 3844

Tlf.: 2521 3547
Tlf.: 9759 3245
Tlf.: 9757 3082
Tlf.: 9759 3060

Tlf.: 9759 3182


Tlf.: 9759 3311
Tlf.: 9757 8500
Tlf.: 5120 3108
Tlf.: 2420 7854

