| Fur Rundt 2009 |
|
Så er Fur igen klar til at modtage en masse glade deltagere til den årlige march Fur Rundt.
Dette kort er fra Fur Rundt 2008 Det er i år 41. gang marchen løber af stablen. Marchen har udviklet sig til mere end blot en march. Fur Rundt er blevet til en kulturel institution, hvor man møder gamle bekendte og træffer nye mennesker. Fra tidlig morgen til midnat summer Fur og ikke mindst Fur Havn af liv fra en masse aktive deltagere. Fur Rundt er blevet en af de store folkefester - ikke kun for furboerne, men også for sallingboere, skibonitter, morsingboere og andet godtfolk. Man går, cykler og sejler Fur rundt. Det er som altid den 2. lørdag i juli, altså den 11. juli 2009, vi finder kondisko, militærstøvler og lignende frem fra gemmerne. En stor del af marchen foregår i sand, så det er vigtigt med fodtøj, der er gået godt til. Ruten er lagt, så man går langs stranden, hvor det kan lade sig gøre. Turen er på godt 20 km. De hurtigste løber rundt på få timer. Andre tager hele familien med på en hyggetur, der varer det meste af dagen. Starten går fra Fur Havn fra kl. 8.00 – 10.00. Allerede fra morgenstunden er der lagt an til en rigtig god stemning. Der er musik på havnen, hvor man også kan købe kaffe og rundstykker fra kl. 7.30. Ved starten udleveres rutekort, hvor også de 3 rastepladser er tegnet ind. I år er rast 1 flyttet til stranden neden for Råkilde Camping, fordi det ikke længere er muligt at køre ned ved Gammelgård. Det skal man huske! Når målet er nået - og det er naturligvis også på havnen - er grillen varmet op. Senere på eftermiddagen kan der købes mad, der er kreeret af kokken Chili John. Det bliver en forrygende Fur frikasse og den bliver sikkert en lige så stor succes, som sidste års menu. Dagen igennem kan man på havnen besøge boder, hvor initiativrige mennesker sælger og demonstrerer Ø-produkter fra Fur. De er bestemt et besøg værd! Her kan man også få en gang massage til de ømme fødder og stive muskler. Traditionen tro uddeles der vandrepokal til den største tilmeldte gruppe. Man skal huske forhåndstilmelding på turistkontoret (97 59 30 53) eller ved startbordet på selve dagen. Sidste år vandt Skive Gymnasium 3b tæt fulgt af Skamol. Vinderen 2009 vil naturligvis blive hædret og få overrakt vandrepokalen. Om aftenen spiller Full Circle op til vablebal, og det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen. Selv om man ikke har gået rundt, kan man godt danse sig til vablerne! Dansestilen bærer måske præg af, at man har været igennem mange strabadser i løbet af dagen. Det er bare en ekstra charme! Fur Rundt kan gennemføres, fordi omkring 70 frivillige yder en stor ulønnet arbejdsindsats. Overskuddet går ubeskåret til de 7 foreninger, der er med i Furs Forenede Foreninger. Den 11. juli er alle klar til at tage imod de omkring 1.000, der deltager i marchen og havneballet. Vel mødt! 08.07.2009
|


Fuur Sparekasses
Tlf.: 2521 3547
Tlf.: 2420 7854


Tlf.: 9759 3002




Tlf.: 9759 3060
Tlf.: 2181 4532
Tlf.: 5120 3108
John: 3034 3129


Tlf.: 9759 3170

Tlf.: 2031 4749
Tlf.: 9759 3844
Tlf.: 9757 3082



Tlf.: 2099 2399



Tlf.: 9759 3311
Tlf.: 9759 3245


Tlf.: 9757 8500
Tlf.: 9759 3182