Godt og vel 1000 mennesker gik Fur rundt ved den årlige march. Vejrmeldingerne lovede regn, men det blev i stedet solskin det meste af dagen.

Præcis klokken 8 lørdag morgen kunne borgmester Flemming Eskildsen stående på en bænk sætte den årlige Fur March i gang. Forinden havde de morgenduelige drukket kaffe og spist smurte rundstykker. Det sidste var dog nær forblevet en drøm, da bageren ifølge pålidelig kilde  havde sovet ”en anelse” over sig.

Men for den hårde kerne af løbere, der kun tænker på at komme rundt i en fart, hører den slags til bagateller. For dem er kampen mod uret, konkurrenterne og ikke mindst dem selv, det afgørende.   Første mand i mål var Lars Simonsen fra Hammel. Han brugte 2 timer og 31 minutter til turen. Den udsendte var på pletten ved målet, og rakte straks sin diktafon frem og spurgte den forpustede mand, om han havde vundet før?

”Det husker jeg ikke”, svarede han, men sagde, at han havde deltaget før. Turen i år var hård, fortalte han, da pusten var kommet tilbage,- højvande betød nemlig, at nogle strækninger måtte forceres med begge ben i vandet. Normalt er det kun venstre ben, man har i vandkanten.

Mens alt dette skete, så  var de fleste kun kommet til post 1, der lå ved stranden neden for Råkilde Camping. Her blev der provianteret og gamle marchdeltagere kunne nogle øjeblikke sætte sig og udveksle minder.

Herfra gik det videre til post to ved Færker Odde. Her ventede grillede pølser og andet godt. Her var det store rykind ved 11.30 tiden og fremefter.

Sidste provianterings mulighed var ved post 3 på stranden ved Lejrskolen i Engelst.

Her var tillige en stor musiklejr, hvor der konstant var folk, der øvede sig på trompeter, violiner og andet godt for øret. Men de fleste af marchdeltagerne var nu mere interesseret i det, der er godt for gane og mave.

Ved 12-tiden gjorde den udsendte en afstikker til havnen. Her var der på molerkajen nemlig et mindre opløb. Det skyldtes, at en sejlbåd nærmede sig, som kom fra Caribien og havde været af sted i to år og elleve dag. Skipperen hedder Flemming og hans kone Susanne og de kommer fra Hvilsager. Med sig på turen  havde de to børn, hvor den mindste var bare tre år.  Og som det første sted ville de besøge Fur, hvor nær familie har sommerhus. Lidt længere henne  på kajen var opstillet en pavillon. Her ventede champagne og andre gode ting på et brudepar, der, mens alt dette foregik, var blev viet i øens kirke. Desværre nåede den udsendte ikke at se brudeparret,  inden han hastede tilbage til post 3. Her havde han nemlig lovet at hjælpe til. Hver post er uddelegeret til en forening og post tre er betroet Fur Tennisklub. Det overordnede ansvar har Furs Forenede Foreninger, hvor førstedamen hedder Olly Ekstrand, og hende skal man ikke komme og fortælle, at man ”desværre glemte” at gøre som lovet.

Ved 12.30 tiden og de næste timer par timer frem kom det store rykind ved post 3. Kaffe, kage  og vand var det store hit. Men som eftermiddagen skred frem, så  var der en del, der indtog væsker, der med garanti ville betyde exit af Tour de France.   Karakteristisk var det også, at jo længere tid der gik, jo mere vantro så folk ud, når de hørte, at der endnu var ca. fem kilometer til mål.

Men ved 16-tiden var de sidste gået fra post tre med målet på havnen låst fast i den indre gps.

Igen i år blev der uddelt en pokal til holdet med de fleste deltagere. I år vandt et holdt fra Skive, hvorpå blandt andre Helena Jacobsen deltog. Hun er til daglig leder af Fur Ældrecenter.

Om aftenen var der som sædvanlig vabel bal i teltet på havnen, så havde deltagerne ikke vabler før, så var der en sidste chance for at få det her.

14.07.2009
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.