| Juleboksning i Durup Hallen |
|
Kristian Jensen er ene om at repræsentere furboerne ved året juleboksestævne. For 47. gang arrangerer Bokseklubben Nordsalling boksning 1. juledag i Durup Hallen. Der er en tradition, der går helt tilbage til klubbens start i 1963. Faktisk er det 49. gang, at der indbydes til stævnet, men to gange er det blevet aflyst på grund af vejret. Det var i 1976 og 1978. Men ellers er det blevet en fast tradition for 6-800 mennesker i Durup og omegn, at når frokosten 1. juledag er indtaget, så går man til boksning i Durup Hallen. Her kan man ud over at se boksning, hilse på gamle venner, man måske ikke har set siden sidste års boksestævne.
Kristian Hald, Kristian Jensen, træner John ”Fraizer” Pedersen og Rasmus Skov I årets udgave bliver der satset på boksere fra de lokale klubber, fortæller matchmaker Per Korsgaard. De foregående år har der været boksere fra Tjekkiet og senest fra Litauen. Men de udenlandske boksere har været af svingende kvalitet, så i år er det boksere fra de lokale klubber, der skal møde hinanden. Således kommer der boksere fra Thisted AC, Nykøbing Bokseklub, Skive AC og Bokseklubben Limfjorden. Fra Herning ABK og Århus Bokseklub kommer der også boksere. BK Nordsalling stiller i år med tre boksere. Her bliver der gensyn med Rasmus Skov, der igen har fundet handskerne frem. Han bokser nu i letsværvægt. Det samme gør Kristian Jensen, Fur, der kan se frem til sin kamp nummer 40. Dertil kommer Kristian Hald, der stiller op i weltervægt i en U 19 kamp. Kristian Pedersen fra BK Limfjorden entrer også ringen 1. juledag. Han har tidligere bokset i BK Nordsalling, men studerer nu i Skive. Fra samme klub kommer også David Buchhave og Henriette Birk Hansen. Fra Skive AC kommer Allan Gade og Johannes Enggrob. Sidstnævnte vandt guld i mellemvægt ved årets Hancock Box Cup. Der bliver således masse af kendte lokale navne at se mellem tovene 1. juledag i Durup Hallen.
18.12.2011
|


Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 9759 3002

John: 3034 3129
Tlf.: 9759 3060
Tlf.: 9757 8500
Tlf.: 2521 3547
Tlf.: 9759 3182
Tlf.: 2031 4749

Fuur Sparekasses
Tlf.: 9759 3311
Tlf.: 2099 2399
Tlf.: 5120 3108
Tlf.: 2181 4532


Tlf.: 9757 3082
Tlf.: 9759 3245
Tlf.: 9759 3844


Tlf.: 2420 7854











