Gitte Wad Thybo har under overskriften ‘Solcellestrøm er en del af løsningen’ (6. december) skrevet sine kommentarer til mit læserbrev ‘Solcellestrøm til overpris’ (4. december). Nu bruger Skive kommune 40 millioner kr finansieret af offentlige midler til at opnå en årlig el-produktion i solceller på kommunens bygninger, der svarer til en trediedel af el-produktionen i vores lille kraftvarmeværk på Fur, og EnergiMidt stiler efter investeringer af samme størrelse i solceller på Fur. Hvis den løsning blev udbredt i Danmark, ville vores el-regninger vokse med et klækkeligt beløb, og vi ville komme til at betale mere i skat - uden at forbruget af kul, olie og naturgas og CO2-udslippet ville blive væsentligt mindre. 

Da jeg i EnergiMidt’s Innovation Fur brochure (på både dansk og engelsk) så, at EnergiMidt stiler efter, at 20 procent af det årlige el-forbrug på Fur i 2015 dækkes af solceller, sendte jeg til EnergiMidt og Skive kommune et notat, hvori jeg nøjere belyste, hvad det ville betyde - se link til notatet nedenfor. Jeg har således gjort mig umage for at sørge for, at mine argumenter er behørigt begrundet i beregninger og andre oplysninger, som EnergiMidt enten kan bekræfte eller påvise er fejlagtige. Men min henvendelse er - som flere andre jeg har rettet til EnergiMidt angående Innovation Fur projektet - er blevet mødt med tavshed. Også et længere notat: Innovation Fur projektet. Oplæg til en saglig diskussion af projektets muligheder for at afstedkomme en ombygning af øens energisystemer til det fælles bedste (24. august 2011), se link nedenfor. 

Gitte giver heller ikke i sine kommentarer til mit læserbrev en sagligt begrundet forklaring, der modsiger, det jeg skrev først i mit notat så i kort form i mit læserbrev. Kort opsummeret skriver hun: 

- ‘Vedvarende energi’ er godt. Solcellestrøm er vedvarende energi. Altså er solcellestrøm godt.

- Selvom ‘vedvarende energi’ er dyrere end kul, olie og naturgas, skal vi have ‘vedvarende energi’ for at fortrænge kul, olie og naturgas. Derfor er det fornuftigt at betale 6 gange så meget for solcellestrøm som for strøm fra vindmøller.

- At solceller på hustagene formindsker nettabet og spiller en væsentlig rolle for udviklingen af ‘et intelligent el-net’.

- At EnergiMidt ikke vil forholde sig til de samfundsøkonomisk uholdbare afregningsregler for solcellestrøm, sålænge de giver et godt afsætningsgrundlag for virksomhedens salg af solceller. 

Den forklaring mener Gitte, at vi Furboer må kunne forstå. Især når nogle lokale banker nu er ivrige efter at låne os penge til solcelleanlæg, så vi med de gældende afregningsregler kan tjene en sjat på at sætte solceller op - fordi alle landets andre el-forbrugere over el-regningen og skattebilletten giver solcelleejerne et klækkeligt tilskud. Men der er altså en Furbo som mig, der har lavet nogle mellemregninger, som giver et andet resultat, når man ser på, hvad der tjener til det fælles bedste. 

(Jeg skriver ‘vedvarende energi’ i anførselstegn, fordi det er en populær betegnelse for en række energikilder med meget forskellige egenskaber: halm og flis, vindmøller, solceller, solfangere m.fl., som det ikke giver mening at behandle under ét.) 

Det bliver dyrere at lade stå til

Jeg går ud fra, at et af Innovation Fur projektets formål er at demonstrere, hvordan man på en økonomisk fordelagtig måde kan formindske forbruget af kul (i de store kraftværker) og forbruget af naturgas og olie på Fur. Det betyder, at der skal foretages en række samhørende og indbyrdes velkoordinerede investeringer i el-besparelser og varmebesparelser og i forsyningsanlæg, der effektivt udnytter øens ressourcer. Ikke kun for at igangsætte en bæredygtig udvikling på Fur og bidrage til at formindske CO2-udslippet, men også for at demonstrere løsninger, der kan bruges andre steder i landet. 

Fremtidsudsigterne tyder på, at sådanne velkoordinerede, målrettede investeringer i løbet af det næste årti vil bringe os i en bedre økonomisk situation, end hvis vi lader stå til og fortsætter som hidtil. For enten fortsætter den økonomiske nedtur i vores del af verden, og så får vi ikke råd til at købe så meget kul, olie og naturgas, selvom priserne ikke stiger så meget. Eller også får vi et økonomisk opsving, der igen forøger forbruget af disse brændsler i alle verdens lande og dermed tvinger priserne op i nye højder - med en ny økonomisk nedtur til følge. Den eneste vej ud af den klemme er, at vi hurtigst muligt nedbringer vores forbrug af kul, olie og naturgas - og således også nedbringer vores CO2-udslip. 

Men det forudsætter - vel at mærke - at de investeringer, vi foretager for at nedbringe forbruget af disse brændsler er hensigtsmæssige og formålstjenlige: Det vil sige, at vi opnår den størst mulige formindskelse af forbruget og CO2-udslippet for de penge, vi investerer. ‘Mest miljø for pengene’ sagde man for nogle år siden. Nu gælder det også om at få ‘størst mulig nedgang i brændselsforbrug og CO2-udslip for pengene’. Og det får vi ikke her i landet med solceller. Fordi solcellestrøm med de nuværende solcellepriser koster 6 gange mere end vindmøllestrøm, og det ikke hjælper på det samfundsøkonomiske regnskab, at merudgifterne fordeles på alle landets el-forbrugere. 

Solceller i større omfang kræver yderligere investeringer

Hvis 20 procent af det årlige el-forbrug på Fur skal dækkes af solceller, skal der udlægges så mange kvadratmeter solceller, at deres el-produktion en sommerdag med solskin langt vil overstige el-forbruget i nogle timer midt på dagen. Først og sidst på dagen - hvor el-forbruget er størst - vil solcellerne producere meget mindre og i aften- og nattetimerne ingenting. Så hvis solcellerne om sommeren skal dække en betydelig del af el-forbruget, skal man på én eller anden måde kunne ‘lagre’ en stor del den strøm, de producerer midt på dagen. 

I EnergiMidt’s ovenfor nævnte brochure nævnes to muligheder for ‘el-lagring’: brintsystemer og vanadium-batterier. Udgifterne til sådanne ‘el-lagre’ og de energitab (30-40 procent), som sker ved ‘lagringen’, er en omkostning, som skal medregnes i prisen for el-produktion i solceller. Og så bliver solcellestrøm endnu dyrere - også fordi lagringskapaciteten kun udnyttes i få timer om året. I vinterhalvåret bliver el-produktionen i solcellerne så lille, at der sjældent vil være brug for ‘lagring’. 

I Tyskland har man investeret mange milliarder euro’er i solceller. Så mange, at solcellerne ved middagstid en sommerdag, hvor solen skinner over hele Tyskland kan dække 25 procent af landets elforbrug - ligeså meget som alle de igangværende tyske akraftværker producerer. Men på årsbasis dækker solcellerne kun 2 - 3 procent af el-forbruget. Hvis man i Tyskland eller Danmark udlagde så mange kvadratmeter solceller, at de dækkede 20 procent af det årlige el-forbrug, ville både de økonomiske omkostninger og de tekniske lagringsproblemer blive helt uoverskuelige. 

Det modsiger Gitte. Hun fremhæver det derimod som en fordel, at det “...er muligt at indplacere solcellerne direkte på forbrugsstedet, hvilket nedbringer nettabet ...”. Det passer ikke, fordi:

- El-forbruget er størst på de tidspunkter, hvor solcellerne kun producerer en lille smule eller slet intet. Så det meste af tiden (tidligt og sent på dagen, om natten og i vintertiden) påvirker solcellerne ikke nettabet væsentligt.

- På de tidspunkter midt på dagen i sommerhalvåret, hvor solcelleproduktionen er størst, overstiger den el-forbruget (ved 20 procent dækning af det årlige el-forbrug). Så på de tidspunkter forøges nettabet, fordi solcellerne sender strøm ud på nettet.

- Kun på de tidspunkter i dagtimerne, hvor solcellerne dækker en betydelig del husets el-forbrug formindskes nettabet.

Alt i alt påvirker solcellerne således ikke nettabet betydeligt. 

I samme sætning nævner Gitte ‘det intelligente el-net’ (Engang var intelligens en særegen menneskelig egenskab. Nu anser man et el-net for at være intelligent, hvis der indgår maskiner og computere, der løbende kan få el-produktion og el-forbrug til at passe sammen. Med den opfattelse af intelligens er selv en flue intelligent). Hun siger, at solceller “på sigt kan spille en meget betydelig rolle i de fremtidige bestræbelser på at gøre el-nettet intelligent”.  Det kan være rigtigt, men det bliver som sagt en unødigt fordyrende rolle, fordi solceller i endnu højere grad end vindmøller producerer helt ude af takt med el-forbruget. En solskinsdag med jævn vind om sommeren, bliver det dyrt at udnytte en el-produktion fra solceller, der i nogle få timer sammen med vindkraften giver en overskudsproduktion på mere end 50 procent af el-forbruget. Og hvis man ikke på en rimeligt effektiv måde kan udnytte solcelleproduktionen i disse tidsrum, bliver solcellernes nyttevirkning i energisystemet meget lille. 

Derfor kommer solceller aldrig til at spille en betydelig rolle i el-forsyningen på vore breddegrader. Så det tjener ikke her landet til det fælles bedste at bruge store million-beløb på at demonstrere, hvor dyrt det bliver at investere i solceller i stor stil.

Se mere her:

Innovation_Fur_Notat_Solceller_oktober_2011.pdf

Innovation_Fur_Oplag_til_en_saglig_diskussion.pdf

11.12.2011