FurNyts udsendte er taget på besøg hos en mand, som siden oliekrisen i 1973 har beskæftiget sig med vores samfund og det store forbrug af energiressourcer, som ligger bag vækstsamfundet. Han bor på Sønderhedevej i et ældre, tilbagetrukket hus. I garagen holder en VW Lupo 3L, der kører over 30 km pr. litter  og på stuebordet ligger adskillige udenlandske aviser og tidsskrifter.

Hans navn er Klaus Illum og før 2. verdenskrig var hans far læge på øen.  Indtil Klaus for nogle år siden gik på pension, var han docent i energisystemer og energiplanlægning ved Aalborg Universitet. I 1990erne var han projektleder for energiplanlægningsprojekter i Danmark, Tjekkiet og de baltiske lande. 

Den udsendte er, som en stor del af den øvrige befolkning, langsomt begyndt at tænke grønnere, - det tror han i det mindste selv. Vindkraft, solvarme, solceller er nogle af de tiltag, der skal redde verdens klima. Ville vi blot alle tage det til os, så skal det nok gå. Men efter et par timers snak med Klaus Illum, er det hele ikke så enkelt endda.

Det at blive grøn og få et bæredygtigt energiforbrug er nemlig en kompliceret sag.

Et eksempel:

Et hus får sin varmeforsyning fra et kraftvarmeværk, der bruger naturgas som energikilde. Et kraft varmeværk, som det på Fur, producerer el via en stor motor og kølevandet sendes ud i fjernvarmerørene til forbrugerne. Hvis en forbruger nu sætter et solvarmeanlæg op til varmt forbrugsvand om sommeren, så kan forbrugeren helt lukke for fjernvarmen i sommerhalvåret. Dermed tror forbrugeren, at han har mindsket CO2 udslippet. Men nej. Resultatet er nemlig, at kraftvarmeværket ikke kan komme af med kølevandet og derfor nedsætter produktionen af el. Da elforbruget i området stadig er det samme, så må de store kulfyrede elværker tage over. Og da kul udleder næsten dobbelt så meget CO2 som naturgas, så har installeringen af solvarme i dette tilfælde været med til at øge CO2 udslippet. 

Noget andet er, hvis huset ikke opvarmes med fjernvarme, men med et oliefyr. Så er det pludselig en god idé at installere solvarme.

Solceller kalder Illum for ‘pyntegrønt’. De kommer aldrig til at spille en stor rolle i  den danske el-forsyning, dels fordi el-produktion i solceller på vore breddegrader er meget dyrere end el-produktion i vindmøller, dels fordi solcellernes el-produktion er helt ude af takt med el-forbruget. Det ville give meget store udgifter til regulering og lagring i el-systemet, hvis solceller skulle dække en stor del af el-forbruget. I Tyskland er der givet enorme tilskud til kæmpeinvesteringer i solcelleanlæg. Ved middagstid en sommerdag, hvor solen skinner over hele Tyskland kan de dække ca. 25 % af el-forbruget – omtrent det samme som landets a-kraftværker. Men de dækker kun 2-3 % af det årlige el-forbrug. At private her hjemme sætter solceller op på hustage, skyldes kun, at der er nogle lukrative afregningsformer, hvor de øvrige forbrugere er med til at betale regningen. Det er nemmere og billigere at opstille solceller i store anlæg i forladte grusgrave eller ude på heden. Men med de gældende afregningsregler får man så ikke de store tilskud. Og så kan det ikke betale sig.

I almindelighed får vi mere for pengene ved at investere i at nedbringe vores el-forbrug end ved at sætte solceller op - især ved at udskifte el-varme med varmepumper eller fjernvarme.

Derfor skal vi tænke os meget grundigt om, inden vi kaster os ud i store energiinvesteringer, som låser os fast i mange år. Gør vi ikke det, siger Klaus Illum, så risikerer vi at lave nogle kolossale fejlinvesteringer.

De fossile brændstoffer har været bestemmende for hele den måde, vi har bygget vores verden op på.  Vi har fået store kræfter til rådighed, som vi kan bruge når som helst, og hvor som helst. Benzin og olie virker sommer og vinter, dag og nat. Vi er ikke længere afhængige af vinden til at drive skibet frem.

Med de vedvarende energikilder som solceller, solvarme og vindkraft er vi tilbage til en situation, hvor det er naturens luner, der bestemmer, hvornår vi har energi til rådighed. Det kræver en helt ny måde at tænke energi på.

Dertil kommer, at vi som enkeltpersoner ser på, om det nu også økonomisk hænger sammen. Det samme gør kommunen og staten og energiselskaberne. Og alle gør det, som bedst hænger sammen økonomisk for dem selv. Men hvad der overordnet set gavner miljøet mest, det har vi uendelig svært ved at blive enige om.

Senest står Skive Kommune over for store investeringer i et stort biomassefyret varmepumpeanlæg, der skal udnytte geotermisk varme til at varme hele Salling op. Det betyder et vidtstrakt net af fjernvarmerør. Klaus Illum har regnet på tallene og har foreslået en billigere måde at udnytte det varme vand fra undergrunden på.

”Når det sker lige uden for ens gadedør, og når man som jeg i mange år har regnet på de ting og fået løn for det, så føler jeg en forpligtelse til at bidrage til diskussionen”, lyder det fra Klaus Illum. Energiselskaberne er heller ikke meget for at svare på henvendelser. Det undrer ham, da det hele blot handler om tal og beregninger, som der i sig selv ikke skulle være politik i.  Men nu har han sendt et officielt brev om det til byrådet i Skive, og så må der komme et svar, mener Klaus Illum.   

30.11.2011
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Vi har fået mulighed for at bringe følgende bilag til artiklen:

Skive - Revision af energiprojekter - november 2011

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3