| Astrid og Kaj Kristensen fortalte om New Zealand |
|
Mandag eftermiddag d. 19. sep. havde vi en pragtfuld eftermiddag i Centerklubben på Ældrecenteret, idet Astrid og Kaj Kristensen der havde været lærerpar i Esbjerg hele deres liv, fortalte og viste lysbilleder fra en rejse de havde haft til New Zealand i 2003. De var da lige begge gået på pension, og tog så den beslutning at de ville cykle hele New Zealand rundt. De havde altid cyklet meget, og havde gjort det både i Frankrig og Italien, så nu ville de prøve den helt store udfordring at cykle rundt på den fjerntliggende ø, som ligger 20.000 km. væk fra Danmark. De havde selv deres cykler med derud og nåede da også hele øen rundt, og det brugte de 7 uger på, og de fik cyklet 1500 km, men rejste også en del med bus, og det blev til 2500 km.
De ledsagede deres foredrag med pragtfulde billeder fra den skønne ø og spillede skøn Maorimusik til, hvor den berømte sangerinde. Kiri Te Kanawa sammen med flere sangere, sang nogle pragtfulde numre, mens vi så de skønne billeder.
De havde fuldstændig tabt deres hjerte til New Zealand og mente, at det var det skønneste sted i verden at holde ferie, men det havde kostet dem 55.000 kr. for de 50 dage, de var der, men de mente, det havde været pengene værd. Det var en skøn eftermiddag.
27.09.2011
|




Tlf.: 9759 3002





Tlf.: 9757 3082
Tlf.: 9759 3182

Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 2420 7854


Tlf.: 9759 3844

Tlf.: 9759 3060
Tlf.: 2521 3547
Tlf.: 9757 8500
Tlf.: 5120 3108



Tlf.: 2099 2399
Tlf.: 9759 3245


Tlf.: 2181 4532
Fuur Sparekasses
Tlf.: 9759 3311

John: 3034 3129
Tlf.: 2031 4749