Når omverden har så stor tillid til en, så smider man, hvad man har i hænderne. Det tog ikke lang tid at køre fra Kønsborgvej til Sleten oppe i Engelst. Sommerhusejeren stod udenfor og var klar. Ud af bilen sprang vi. Jeg med en stor kikkert i den ene hånd og en blindestok i den anden. "Det er så ornitologerne" sagde jeg. Inden sommerhusejeren nåede at reagere på den indledningsreplik, sprang min bedre halvdel, Ketty ud fra chaufførsiden. I hånden havde hun et kamera med en stor telelinse. Af en eller anden grund henvendte sommerhusejeren sig til Ketty. "De sidder i træet derhenne."  Så var arbejdsopgaverne ligesom fordelt. Ketty gik på fotojagt, og jeg gjorde det, som jeg er bedst egnet til: Snakkede. Jeg gled dog hurtigt ind i rollen som lytteren for sommerhusejeren, der hed Ellen, var rigtig god til at snakke. Med stor gæstfrihed inviterede hun på et køligt glas oppe på terrassen, mens hun fortalte om fuglene. De havde været der de sidste tre-fire dage. Min mand Knud sidder inde og kikker i en fuglebog, men vi kan ikke finde dem. Knud kom nu også ud. Han var lige så venlig som Ellen, og han kunne bekræfte, at fuglene ikke fandtes i bogen. Hvad var det mon for nogle? De var sorte, havde en gul top i panden og nogle meget store vinger.

Ketty kom nu også op på terrassen og fik gæstfrit skænket en kølig æblecider i glasset. Hun var gået hen imod træet, standset op en gang imellem og tog et fotografi, inden hun listede lidt tættere på til næste foto. Ørnene lettede dog, inden fotografen var kommet tilpas tæt på. Ærgerligt nok. De var fløjet mod nordøst, ud over markerne. Øv!

Snakken på terrassen gik livligt, men pludselig hørtes igen rovfugleskrig. Ketty gik atter på fotojagt. Ellen og Knud fortalte, at de intet kendte til Fur, indtil for få år siden: "Vi bor i Horsens, men vi faldt for øen i forbindelse med et besøg på Fur Bryghus. Det blev en dyr spisning, for det endte med, at de købte en grund og byggede sommerhuset. Det har vi ikke fortrudt et sekund. Der er så flot på Fur, og så sker der så meget på øen."

Snakken gik. Det viste sig, at vi havde fælles bekendte. Snakken kunne sikkert have fortsat, men blev afbrudt af Kettys tilbagekomst. Den stædige indsats havde givet bonus. Der var kommet nogle brugbare fotos i kassen. Der blev kikket billeder, beskrevet, snakket og gættet. Hvad var det mon for ørne?

Besøget måtte afsluttes grundet en fælles bekendt fra Fur Maskinstation. Han skulle presse hø hos "ornitologerne". Der blev udvekslet mail, telefon, og der blev takket af.

Dagen efter - da høet var kommet sikkert i hus - fik Ketty tid til at gå på nettet og ind på Danmarks Ornitologisk Forenings hjemmeside www.dof.dk -  Der blev kikket på Ørne.  De passede ikke til fotografierne. En indre stemme sagde: "Kik lige på rørhøge." Det var et pletskud. Det var ikke ørne, men et par flotte rørhøge, der kredsede over Engelst i uge 31. Måske er de der endnu?

"Ornitologparret" vil hermed gerne takke Ellen og Knud for oplevelsen og gæstfriheden. I er velkomne til et besøg på Kønsborg, så vi kan fortsætte snakken!

Skulle der blandt FurNyts læsere være nogen, der har fotografier af rovfugle på Fur, så send dem venligst til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. sammen med lidt tekst. En dag kommer der sikkert en ørn på træk til Fur, for de yngler i både Thy og Himmerland. Tag ud at kikke. Efterårstrækket nærmer sig, og FurNyt stiller skarpt på rovfuglene Har du et pletskud?

Ketty Dahl (fotos) og John Brinch Bertelsen (tekst)

Fur, den 5. august 2011.

Kettys fotografier viser de sortbrune fugle. Den store mørke hun har gul isse og hage og gule vingeforkanter. Rørhøgen har en lille krop i forhold til de store vinger, hvor de yderste fjer stritter som fingre. Flotte fugle!