| Opperation Waterdropping – nye oplysninger m. kommentarer |
|
I december 2009 blev der på Færkerodde afsløret en mindesten for nedkastning af containere med våben under 2. verdenskrig. Fur var det første sted, hvor containere med våben blev kastet ned i vand.
Fornylig var Rud Kaas Nielsen, der har sommerhus op Fur, en tur ved stranden ved Færkerodde og så mindesmærket. Herom skriver han: Jeg blev meget forbavset over at se en smuk sten opstillet over "Waterdropping" I Færkervig. Jeg har siden været på Fur Nyt og set jeres fine artikel over hændelsen. Jeg kan måske bidrage lidt til hændelsen. Som officer i FLV har jeg mødt mange af de officerer, der var med i RAF under krigen, heraf var der bl.a. en oberstløjtnant W.Lonsdale (R) (FM2*) født den 23 apr. 1914, som jeg mødte dels i Flyverkommandoen i Vedbæk, FTK og senere i NATO hovedkvarteret i Karup. I en samtale fortalte jeg, at jeg havde sommerhus på Fur.Han var interesseret i, hvor det var, og da jeg fortalte , at det var ved Færkervig, fortalte han mig, at han havde droppet containere ved vigen, og han var ikke sikker på om ikke der var en "smutter" imellem. Som sommerhus mand snakkede vi om det og hvis ikke min hukommelse svigter mig, var der på et tidspunkt et hold svømme dykkede som søgte i vigen. Om de fandt noget ved jeg ikke.
Jeg synes lige jeg gerne ville give et lille bidrag til den flotte gestus som Fur har givet diise piloter og modstandsbevægelsen. Mange venlige hilsner R.K.Nielsen (RK) Sommerhus Enebærvej 3 Adresse: Rud Kaas Nielsen Pebermyntevej 5 Viborg Se den tidligere artikel: http://www.furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/539
Opperation Waterdropping - kommentarRedaktionen har modtaget en kommentar fra Flemming Larsen til de nye oplysninger om Waterdropping ved Færkerodde under 2. verdenskrig. Flemming Larsen skriver: Rud Kaas Nielsen, der har set mindestenen over Waterdropping på Færkerodde, er ikke helt korrekt i det, han meddeler om Walter Lonsdale. Lonsdale var ved besættelsen dansk flyverløjtnant ved søværnet, og efter 29.august 1943 blev han interneret, men efter interneringens ophør, flyttede han til Klejtrup i Himmerland. Han kom med i modstandsbevægelsen og var på Fur som kontaktmand til de lokale modstandsfolk i de forårsdage, da den første Waterdropping fandt sted. Han smed altså ikke containerne ud, men lå i en båd i Færkervig og fiskede dem op. Hvis nogen er interesseret i mere om Water-dropping ved Fur, kan man læse lidt om det i en artikel i Skive-egnens Jul 1986. Venlig hilsen Flemming Larsen, som har sommerhus på Færkerhedevej 22
Furnyt.dk har på adressen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. modtaget følgende den 31.07.2011: Kære Fur Nyt Da jeg sendte en e-mail til en adresse på Fur Nyt var jeg ikke klar over, at det vil blive publiceret i Fur Nyt. Det er nu sket og derved kommer sagen om ”waterdropping” og den smukke sten fremstillet i den anledning opstillet på Færkerodde frem på forsiden, hvilket jeg sandelig ikke er ked af, tvært imod. Jeg havde ved mit sidste besøg på Fur fredag den 29 jul den glædelige overraskelse, at få besøg af en gammel bekendt- Flemming Larsen, forfatteren til ”En hilsen til Franklin-beretning om modstandsbevægelsen på Fur”, som fortalte mig, at jeg var ukorrekt med hensyn til oberstløjtnant Walter Lonsdale som tidligere Royal Air Force pilot.(RAF). Beklager. Ved Det danske Flyvevåbens oprettelse blev Søværnets Flyvevæsen og Hærens Flyvertropper slået sammen til et FLV. W.Lonsdale blev pensioneret som oberstløjtnant af FLV. Havde jeg nu i stedet skrevet, at han havde deltaget i RAF operationer på fjorden havde det nok ikke givet anledning til kommentarer. At W. Lonsdale havde deltaget i ”waterdropping”, som han fortalte mig, var altså rigtig nok, bare på en anden måde. Beklager min fejltagelse. Flemming Larsen interesse for Fur og kendskab til modstandsbevægelsen på Fur kan ingen drage i tvivl. Hans beretning ”En hilsen til Franklin….som nævnt ovenfor, taler sit tydelige sprog. Flemming Larsen tak for rettelsen og dit store arbejde om substansen og mange tak for W.Lonsdale egen beretning fra 1955 samt en kopi af ”En hilsen til Franklin…. Venlig hilsen Rud
|




Tlf.: 9759 3060
Tlf.: 9759 3245
Tlf.: 2031 4749

Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 2099 2399
Tlf.: 2521 3547


Fuur Sparekasses
Tlf.: 2420 7854
Tlf.: 9759 3311

Tlf.: 9759 3182
Tlf.: 9759 3002
Tlf.: 9759 3844







John: 3034 3129
Tlf.: 2181 4532

Tlf.: 9757 8500



Tlf.: 9757 3082


Tlf.: 5120 3108