| Fur åbner op for en ny sæson |
|
Foråret banker nu for alvor på, og forleden åbnede Fur Ø Arena. Dermed er der sagt goddag til en ny sæson, hvor forhåbentligt mange vil gæste Fur, der af Kristeligt Dagblads læsere i 2010 blev kåret til ”Danmarks Skønneste Ø.” De fleste, der besøger Fur, har det til fælles, at de kommer til øen enten med færgen Sleipner-Fur eller i egen båd. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er de få, der vælger at komme med fly til øens landingsbane, der ligger midt på øen.
Fur er fra naturens hånd begunstiget af at have næsten alle landskabstyper. Der er frugtbar agerjord, ja, noget af Danmarks bedste, der er store engarealer, der er hede og mose, nåleskov og bøgeskov og endelig er der hele nordkysten med sine stejle klinter af moler. Op over det hele stikker Bette Jens´ Hyw, der med sine 78 meter udgør øens højeste punkt. I klart vejr kan man se henover Mors til Thisted, Sallingsundbroen, hvor Pinen og Plagen førhen sejlede, Livø, Sallings utal af vindmøller Vitskøl Kloster i Himmerland og Han Herred i Nordjylland.
På Fur bor ca. 870 fastboende, men dertil kommer der mange sommerhusbeboere, der gæster øen året rundt og som i sommermånederne er med til at mangedoble indbyggertallet.
Inden man starter på turen, er det en god idé at få et kort over øen på Turistkontoret, der ligger ved havnen. Man kan vælge at køre øen rundt mod eller med uret. Vælges det første, så går vejen ad Sundevej hen forbi øens kirke, der ligger smukt på en høj klint med sine blytækkede tage. Kirken er bygget i perioden op til 1126 og viet til den katolske helgen Sct. Morten, der levede i Tours i Frankrig ca. år 315 – 397. Det er ham, der har lagt navn til ”Mortens Aften” den 10. november.
Inden turen går videre øen rundt, kan man gøre en afstikker op i Nederby og aflægge Fur Museum et besøg. Museet rummer dels en kulturhistorisk afdeling, - ”Det lille Land” – der belyser livet på Fur i de sidste 100 år og dels en geologisk, der viser de mange enestående fossile fund, der er gjort i øens moler. Moleret er nemlig om noget det, der har været med til at gøre Fur til det dynamiske samfund, som det er i dag.
Fra Fur Museum går turen videre gennem Hvirp til Langsted Huller, der er nogle særprægede slugter, der er dannet, da isen smeltede ved sidste istids ophør. Her er bænke, hvor man kan spise madpakken, mens man nyder synet ud over Limfjorden, hvor Livø ligger som en spytklat i vandet, som Jeppe Aakjær engang udtrykte det. Fra engang i begyndelsen af 1920erne til midt i 1960erne husede Livø De Kellerske Institutioner, der var for evnesvage mænd. Man mente dengang, at et ophold på et afsides sted i den frie natur, var godt for sindet.
Fra Langsted Huller går turen op til øens højeste punkt, Bette Jens’ Hyw. Herfra er der udsigt til de store molergrave, hvor man tydeligt kan se de askelag, der stammer fra vulkaner i Nordatlanten. Asken og døde kiselalger, der er sunket tilbunds i datidens hav har for mange millioner år siden dannet det, som vi i dag kender som Moler. Siden kom istiderne, og skubbede det hele sammen i store folder. På øen findes to molerværker – som laver henholdsvis molersten og kattegrus.
Fra Bette Jens´ Hyw går turen ned til Rødstenen, der er en jernholdig sandsten. Efter sigende bor Furs mange trolde i den, så en vis forsigtighed må tilrådes. I området findes også mange vandrestier i den helt unikke natur.
Fra Rødstenen går turen tilbage ad Rødstenvej og til højre ad Bette Jens´ vej til Debel og over Anshede til Knuden. Her er der mulighed for en længere vandretur omkring Knuden. Bliver man undervejs overvældet af tørst, så kan dette muligvis afhjælpes, for undervejs kommer man tæt forbi øens bryggeri, hvor der også er restaurant. Det hele er indrettet i en gammel træbygning, hvor der tidligere var molerfabrik. Og skulle det gå helt galt, så man absolut ikke orker mere, så er der mulighed for overnatning på øens campingplads, der også ligger på denne del af øen.
Skulle der være flere kræfter tilbage, så kan et besøg på Gammel Havn også anbefales. Her kan man i et gammelt bundgarnshus, der er indrettet som museum med fri adgang, ses hele fiskeriets udvikling og afvikling på Fur, hvor der i dag kun er muslingefiskeri tilbage. Havnen blev bygget i 1911 og lukket i 1956, hvorefter indsejlingen hurtigt sandede til.
Efter en sådan rundtur, er det tid til at købe lidt ind, og her er der mange muligheder. Rundt på øen er der et væld af forretninger, der sælger alt fra molersæbe, vævede håndklæder til økologiske bøffer fra kvæg, der har gået i Furs natur. Hører man til dem, der hellere vil have maden serveret end selv smøre klemmerne, så er der også fine spisemuligheder rundt på øen. På Cafe På Herrens Mark, Restaurant Bryghuset, Fur Færgekro, Fur Strand Hotel, Restaurant Bryghuset, Råkilde Bistro på Fur Camping eller Regitzesminde Selskabslokaler er der mulighed for at få både sulten og tørsten stillet. Det er altid en god ide at ringe i forvejen og bestille bord, da der kan være trængsel i højsæsonen.
Fur har også mange udøvende kunstnere og et rigt kunstliv. Rundt på øen findes flere gallerier og brugskunstbutikker.
Og skulle man efter dagens anstrengelser alligevel have kræfter til overs, så kan man jo besøge Fur Ø Arena, der ligger ved siden af øens Brugs. Her er der minigolf, skaterbane, multibane, petanque og en legeplads for de allermindste. Arenaen blev åbnet 2009 og kostede 2 millioner, som Fur Sogneforening havde formået at samle ind fra forskellige fonde på og uden for øen.
Efter denne lille rundtur, har man fået et godt indblik i, hvad der rører sig på Furs 22 km2 store overflade. Skulle man få lyst til at opholde sig i længere tid på øen, eller endog bosætte sig, så vil man hurtigt stifte bekendtskab med det frodige foreningsliv, der binder øens befolkning sammen på kryds og tværs. Et foreningsliv, der har dannet endnu en forening: Fur Forenede Foreninger, der tager sig at de store arrangementer på øen.
Nu kunne en og anden måske tro, at turisme er det eneste der holder Fur i live. Mere det er forkert. På øen findes mere en 60 selvstændige firmaer, hvor der arbejdes året rundt. Men det er en anden historie.
17.04.2011
|



















Tlf.: 5120 3108




Tlf.: 2099 2399
Tlf.: 9759 3311
Tlf.: 2031 4749

Tlf.: 2181 4532
Tlf.: 9757 3082
Tlf.: 9759 3182
Fuur Sparekasses


John: 3034 3129
Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 9759 3844

Tlf.: 9759 3060

Tlf.: 9759 3245
Tlf.: 9759 3002



Tlf.: 2521 3547
Tlf.: 9757 8500

Tlf.: 2420 7854