| EnergiMidt energitester huse på Fur |
|
EnergiMidt er netop begyndt at energitjekke de første ni huse på Fur. Det sker i forbindelsen med projektet “Innovation Fur”, der skal gøre øen til en energigrønt område. FurNyt var med på sidelinjen, da Holger Lundgaard, formand for Fur Sogneforening, fik sit hus på Sundevej energitjekket. Gennemgangen af huset blev foretaget af energirådgiver Olav Bliksted, der dagligt er beskæftiget med at energitjekker huse. Første trin i besøget foregår ved stuebordet, hvor de faktiske tal for energiforbruget gennemgås og sammenlignes med de tal, som en dansk gennemsnits familie bruger. Energitjekket omfatter både el, vand og varme. Det var først sidst i 1960erne, at det blev lovpligtigt at isolere nybyggede huse. Siden er kravene til isolering skærpet mange gange. De to vigtigste steder at sætte ind, er isolering af loftet og af hulmuren, siger Olav Bliksted. Her er mange kilowatttimer at spare. Nye vinduer er også en mulighed, men her er der tale om en større økonomisk investering. Og hvis man ser snævert på det økonomiske, så kan det sjældent betale sig at udskifte vinduerne, hvis det kun sker af hensyn til energiforbruget. Udskiftning af oliefyret med et jordvarmeanlæg er en rigtig god ide, men også dette er en betragtelig investering. Her giver staten tilskud, ligesom EnergiMidt giver tilskud til isolering. Det hænger sammen med, at alle forsyningsselskaber har en aftale med energistyrelsen om, at der skal finde besparelser i forsyningsområderne med henblik på at reducere energiforbruget i Danmark. Hvert energiselskab fået en kvote på et antal kilowatttimer, som det skal dokumentere er blevet sparet på energiområdet. Derfor er der udarbejdet en standardbesparelse, der siger, at hvis loftet isoleres med et antal millimeter isolering, så spares der et tilsvarende antal kilowatttimer pr. m2. Derfor yder EnergiMidt tilskud pr. m2, der isoleres.
De fleste besparelser findes i de store firmaer, men også hos private er der mange penge at spare. Cirkulationspumper er ofte noget af en strømtyv. Mange pumper har tre trin. Alene det at skifte fra trin tre til trin et kan give en besparelse på flere hundrede kroner om året.
Anskaffelse af varmepumper er også en anden mulighed. Men en besparelse skal altid ses i forhold til hvad man ellers skulle af med. Har man eksempelvis fjernvarme, så er prisen ca. 71 øre pr. kilowatt. En Varmepumpe giver typisk mellem 3,5 gange den brugte energi igen. El prisen er i øjeblikke 1,91 kr. pr. kilowatt. Det betyder, at 1. kilowatt varme fra en varmepumpe koster omkring 55 øre. Det betyder at en varmepumpe er omkring 16 øre billigere pr kilowatttime end fjernvarme. Var huset derimod opvarmet med el, så ville besparelsen være 1,36 kr. pr kilowattime. Efter den mere generelle snak om besparelser, så er næste trin en gennemgang af det faktiske forbrug, hvor mange personer, der er tilknyttet husstanden, hvor mange m2 der er opvarmet. Alle oplysninger bliver sammenlignet med det, som betragtes som normalforbrug, af en normal dansk gennemsnitsfamilie, om en sådan ellers findes. Efterhånden er samtlige elmålere på Fur udskifter til “intelligentemålere“. Det betyder blandt andet, at alle nu kan gå på “www: mit.energimidt.dk/” og se elforbruget time for time døgnet rundt.
Da alt dette er på plads, så er der tid til en gennemgang af huset. Slutter døre og vinduer tætte - kommer der kold luft ind et sted, så forsvinder der opvarmet luft ud et andet sted. Er der nok isolering på loftet? Alt bliver tjekket.
Hos Holger Lundgaard er området, hvor der med fordel kunne sættes ind efterisolering af loftet. I alt ni huse er nu blevet energitjekket. Resultatet er af dette skal nu danne grundlaget for de energitjek, der vil blive tilbudt alle husejere på Fur.
05.02.2011
|






Tlf.: 5120 3108

Tlf.: 9759 3311
Tlf.: 9759 3182
Tlf.: 2099 2399


Tlf.: 2031 4749
Tlf.: 9757 8500
John: 3034 3129




Tlf.: 9759 3170
Tlf.: 9757 3082
Tlf.: 9759 3844
Tlf.: 9759 3060

Tlf.: 2420 7854
Fuur Sparekasses


Tlf.: 2521 3547
Tlf.: 9759 3002
Tlf.: 9759 3245


Tlf.: 2181 4532