”Har du lyst til at prøve kræfter med  en hjemvendt bokser?”, sådan noget i den retning huskede Sprøjtefører Jacobsen, at ordene var faldet, da han ved træningen en dag mødte AK Hermods formand H. Tidemann.

Forhistorien var, at en hjemvendt professionel bokser ved navn Jim Smith havde tilbudt sig som træner i AK Hermod. Efter at bestyrelsen ved selvsyn havde set Jim Smiths demonstrere sin kunnen, blev han ansat som Hermods faste træner.

Jim Smith var født i Danmark i 1867 og fik det danske navn Johannes Jørgensen. Som 14-årig tog han hyre hos sin onkel, der var kaptajn på et skib, der sejlede til Syd-Australien. Her rømmede han skibet og tog forskelligt arbejde og begyndte tillige at gå til boksning. En dag mødte han en sort mand ved navn Peter Jackson.  Han var ikke hvem som helst, da han var anerkendt som en af tiden bedste sværvægtsboksere. Jackson var født i dansk Vestindien på St. Croix i 1861. Hans opvækst kom imidlertid til at foregå i Australien, hvor han slog sig igennem som professionel bokser.

Jackson stod foran at rejse til USA, hvor han håbede at slå sig helt til tops indenfor professionel boksning. Forinden havde han fået øje på Jim Smith, som den unge dansker havde taget navneforandring til. Peter Jackson lovede det unge håb en lys fremtid inden for boksningen. Det skulderklap kvitterede Jim Smith for ved at vinde et amatørmesterskab i det sydlige Australien. Kort efter besluttede han at blive professionel og skabte sig de følgende år en karriere i Australien, USA og England, inden han i 1895 vendte hjem til Danmark.

”Sprøjten” vejede fem kilo mindre  end sin professionelle modpart og havde rundet de fyrre år. Jim Smith var tolv år yngre og havde tillige stor international erfaring. Af udseende var han en svært bygget mand med brede skuldre, kraftige kæber og en lidt fladtrykt næse, der røbede de mange kampe.. Til sine elever plejede han at sige: ”I boksning gælder det om at tage øretæverne i den rækkefølge, de falder”. 

De ord var Jacobsen enige i, og man skulle for alt i verden  heller ikke være bange. Selvfølgelig gjorde boksning ondt, det var nemlig ikke for tøsedrange, så Jacobsen indvilligede i kampen, selvom han sikkert vidste, at udsigterne ikke var de bedste. 

Jim Smith medbragte handsker, der var forede med krøluld, men Jacobsen insisterede på, at bruge sine egne, der var fyldt med tang. Det var den professionelle Jim Smith og amatøren Jacobsen, der nu skulle prøve kræfter. Et nærmest symbolsk opgør, da amatøren og den professionelle skulle komme til at leve i to skarpt adskilte verdener. Amatørbegrebet stammede fra 1700-tallets England. Først i 1830érne fik det i England en betydning, der minder om betydningen i vore dage.   Oprindelig lå der bag amatørbegrebet en idé om ikke at blande klasserne, så den sociale adskillelse kunne bibeholdes. Skillelinjen gik mellem ånden og håndens arbejde. I England skelnedes mellem gentlemen, som alene dyrkede idræt af ideale grunde, og professionelle, der dyrkede idræt som helt eller delvis erhverv.

Omgangene var aftalt til en varighed af to minutter. Flere år senere beskrev Jacobsen i en artikel, hvordan bokseren oplevede en kamp, når først der var sagt ”Time!”

 ”Fra nu af forsvinder alle omgivelser. Tilbage er kun indhegningen og det harpiks bestrøede gulv. … Hele min tanke er koncentreret på én, kun én ting: modstanderen. Mit blik er lige som en magnet fæstnet på hans ansigt og hans på mit. Jeg tør ikke flytte blikket fra hans øjne, der er i disse ”livets spejl” man skal udgranske hvad han har i sinde. Alle hans bevægelser skal kunne forudses”.

Den inden for sporten alle steds nærværende journalist I. P. Müller overværede kampen og skrev dagen efter i avisen København:

”Mr. Smith var yderst hurtig og behændig, holdt sig uden for rækkevidde, sprang til højre og venstre, anvendte en mængde forskellige finter og anbragte blot engang imellem et venstrehånds lige stød, der efter Sullivans nederlag atter er kommet på mode som de mest virkningsfulde”.  Kampen han refererede mellem John L. Sullivan og Jim Corbett, der fandt stede den 7. september 1892 i Olympic Club, New Orleans. Kampen var en VM-kamp efter de nye Queensberry-regler og foregik med handsker. Der skulle kæmpes til den bitre ende uden et fast antal omgange.

Sullivan var snart 34 år og 8 år ældre end sin modstander samt 10 kilo tungere. Mens Sullivan plejede at støtte sig til rå fysik, så kom Jim Corbett med teknisk boksning som våben, hvor han selv ved undvigelser søgte at undgå at blive ramt, mens han med lige stød søgte at ramme sin modstander. Den form for boksning faldt ikke i publikums smag. De ville se tunge slagudvekslinger. Men Jims Corbetts taktik lykkedes og 21. omgang blev afgørelsens time for John Sullivan. Et højrestød til kæben sendte den tidligere så uovervindelige mester på langs.

Sullivans nederlag var samtidig et farvel til tiden med barnævekampe og goddag til den nye tid, hvor teknikken kom mere i højsædet end tidligere. Det var den nye teknik, som Jim Smith førte med sig til Danmark.

”Den raske brandmand var imidlertid ikke tabt bag af en vogn”, skriver Müller videre, ”men fik anbragt flere gode højrehåndsving. – Da fjerde omgang var forbi, befandt hans næse sig imidlertid i en temmelig maset tilstand, hvorfor det blev befundet rettest at stoppe op.”

Sprøjten fik mul, men slap fra kampen med æren i behold. Siden tog han selv nogle boksetimer hos Jim Smith, så han kunne lære den nye teknik og give det videre til sine elever:

”En bokser har to kanoner, en lille og en stor. Den lille, det er venstrehånden, og den bruger han til at ødelægge modstanderens forsvar med, og når det rette øjeblik er inde, affyrer han den store kanon, og virkningen skal nok vise sig, hvis ikke modstanderens hjerne er af cement!” Sådan formulerede Jacobsen sin boksefilosofi, hvor det lige stød var det, som skulle finde vej til det punkt på modstanderens hagespids, der i et splitsekund nulstiller hjernen.

Kampen mellem den professionelle Jim Smith og amatøren Jacobsen blev siden anset for den første officielle boksekamp i Danmark og dermed var vejen banet for, at de unge boksere, som de to kombattanter til dagligt trænede kunne blive den stamme, hvorfra der snart skulle komme skud over det ganske land. Snart efter oprettede Jim Smith en ny klub ved navn Olympia. Dermed var boksningen for alvor kommet til Danmark.

04.01.2011
Knud Peder Jensen

1 - 3 Jim Smith var født i Danmark og hed oprindelig Johannes Jørgensen, inden han tog navneforandring i Australien

4. P.L. Jacobsen, der var sprøjtefører på Østerbro Brandstation, var den, der sammen med Jim Smith, indførte den engelsk inspirerede boksning i Danmark

5.  Dick Nelson  1880 - 1922 var født på Frederiksberg og hed oprindeligt  Richard Christensen. Han blev professionel bokser i 1905. Dick Nelson regnes som én af de største danske boksere fra begyndelsen af 1900-tallet.

6 Knud Larsen  1903 - 1979 var en dansk professionel bokser. Han havde sin storhedstid i 1920'erne, hvor han som den første dansker nogensinde vandt europamesterskabet i professionel boksning.

7. I midten af 1920erne var det en stor avissag, når landsholdet skulle bokse.

8. Ved Olympiaden i 1924 i Paris vandt Hans Nielsen guld i letvægt, mens letsværvægteren Thyge Petersen og sværvægteren Søren Petersen begge vandt fik sølv. De tre fik en heltemodtagelse i København.