Midt på Fur på Madsbadvej ligger ”John Dyhrs Autoopretning”. Nu kunne læsere, der ikke kender til de lokale forhold på Fur,  forestille sig et værksted, hvor der holder en masse trafikskadede biler uden for, som venter på at blive rettet op. Men den tid er for længst forbi, fortæller John, da furnyt.dk besøger hans værksted. Stadig har han en del mekanikerarbejde, mens hans hovedinteresse er at arbejde i smedejern. Og inden for dette gamle håndværk, har han gennem de seneste år fået oparbejdet en stor kundekreds landet over. Blandt kunderne er både menighedsråd og private. Da FurNyt besøger ham, har han netop lagt sidste hånd på en katafalk, der bruges i kirker til at transportere kister på. Katafalken har fire hjul,  og John laver dem både med og uden elmotor. 

Nogle kirkegårde er meget kuperede, så der er krav om bremser på alle fire hjul som straks aktiveres, når trækstangen slippes.

Huset, som John og hans familie bor i, ligger lige op til værkstedet. Det er en gammel mejeribestyrerbolig. Der, hvor værkstedet ligger, lå nemlig Furs første mejeri, der var privatejet og blev nedlagt i 1932.

John fortæller, at hans bedstefar havde Lystruphave Savværk, der ligger nær Bryrup i det midtjyske søhøjland. Hans far arbejdede på savværket indtil 1951, og de boede i et hus midt i skoven. Men da John var et halvt år gammel, flyttede familien til Fur, hvor moderen kom fra. De købte en lille landbrugsejendom på 8 tønder land jord.
”Min far lavede lidt træarbejde og kørte lidt maskinstation for at supplere indtægterne fra landbruget”, fortæller John.
John nåede at gå fem år i Hvirp Skole, inden alle børn på Fur kom i den nye skole. Han tilhører en af de få årgange, der gik i 8. klasse på Fur, inden denne blev flyttet til Selde.

Efter skolegangen kom han i lære som autoopretter. Hele Johns familie havde i generationer arbejdet i træ, fortæller han, og dem ville han ikke sammenlignes med. Så derfor blev det jernet, der blev hans materiale.
I 1970erne, efter at han havde fået forretning på Fur, arbejdede han en del sammen med en anden smed, der lavede smedejernsting. Men i slutningen af 70’erne døde interessen for smedejernshåndværk ud. Nu kunne man købe alting af plastik og til ingen penge, mindes John.

Der skulle gå tyve år, inden folk igen begyndte at interessere sig for det. For John begyndte smedejernsalderen igen, da han blev spurgt, om han ville lave en låge til kirkegården i Bording ved Ikast. Derfra har efterspørgslen bredt sig som ringe i vandet og i dag har John et godt samarbejde med stenhuggeren i Ikast, lige som han har et samarbejde med et firma, der kører rundt og sælger udstyr til kirker. Mange private har også benyttet Johns håndværk og fået stillet gelændere og smedejerns låger op ved deres huse.

01.12.2010
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.