| Julehygge på Fur – hurra for Furboerne |
|
Søndag eftermiddag den 28. november er der julehygge på Fur. I den anledning lagde FurNyt vejen forbi Fur Turistkontor, hvor Inge Shee netop er i gang med at lægge sidste hånd på årets “Fur Jul”. Antallet af forretninger, der holder åbent, er i år 20, så der skal fart på, hvis man skal nå hele vejen rundt. “Hvornår begyndte forretningerne at holde åben jul på Fur?”, spørger den udsendte. “Det har de gjort altid“, lyder svaret, “der er en gammel tradition at gå rundt og besøge hinanden“, siger Inger Shee.
Det svar får den udsendte til at lægge vejen forbi Fur Museum, nærmere bestemt avisudklipssamlingen. En artikel i Skive Folkeblad med datoen 27. november 1996 beretter: “De handlende og flere andre på Fur slår dørene ekstraordinært op på søndag eftermiddag i anledning af den tilstundende jul. … Det sker selvfølgelig både for at få furboerne til at gøre nogle af deres julegaveindkøb i god tid, men også for at få udenbys til at tage et smut til øen, hvor der blandt andet er chance for at vinde en række præmier i et julelotteri, der sælges … af spejderne og medlemmer af Fur Bådelaug”. Artiklen fortæller også, at der bydes på forfriskninger i mange forretninger. Dermed kan det siges med belæg i kilderne, at de sidste 14 år er alt foregået som i det foregående år. Året efter i 1997 lagde Annonce Bladets journalist vejen forbi. Hun var meget begejstret for furboernes julehygge:
“Hurra for furboerne. Det er komplet umuligt at vende tilbage fra øen trist og nedslået. Furboerne er fulde af humør, og deres sprog er helt vidunderligt”. Også dengang var Annonce Bladet et dybdeborende blad, der søgte at finde ud af tingenes historiske sammenhæng. Uddeler Svend Åge Jacobsen, Dagli’Brugsen fortalte, at “engang havde vi julemesse i forsamlingshuset her på Fur”, men “det var der nu ikke så meget ved, for vi solgte ingenting. Nu holder vi åbent i vores butikker, og så kører folk rundt og handler den første søndag i advent. Det er meget bedre. Også selv om det koster os en del”. Så indtil andet er bevist, så tyder meget på, at traditionen med at holde åbne forretninger den første søndag i advent blev grundlagt i midten af 1990erne.
Tilbage er kun at føje til, at juletræet på havnen tændes sidst på eftermiddagen, når juleriet er ovre. Her vil vinderne af hovedgevinsterne blive råbt op. Alt sammen som det plejer og mon ikke også brandbilen og Julemanden lægger vejen forbi. Det plejer han nemlig også at gøre!
22.11.2010 NB: Den omdelte 'Fur Jul' kan downloades i FARVER - ved at klikke her
|




Tlf.: 2181 4532
Tlf.: 9759 3170



John: 3034 3129

Tlf.: 9759 3182
Tlf.: 9759 3245





Tlf.: 2099 2399
Tlf.: 9757 8500
Tlf.: 9759 3311
Tlf.: 9759 3060


Tlf.: 2521 3547
Tlf.: 9759 3844



Tlf.: 5120 3108



Tlf.: 9757 3082
Fuur Sparekasses
Tlf.: 2031 4749
Tlf.: 9759 3002
Tlf.: 2420 7854