|
Fernisering lørdag d. 4. september kl. 14-16. Vi glæder os til at præsentere Jette Bækgaard og Henning Ahle Fjord, siger Troels Madsen fra Karolines Hus
Jette-Bækgaard
Kunstmaler/Akvarelist/Portrætmaler Grafiker/Underviser
Om-mig-selv-som-maler: Jeg er en spontan og meget eksperimenterende billedkunstner, som, når jeg er optaget af et tema eller en oplevelse, hurtigt og intuitivt omsætter oplevelsen til et billedligt udtryk. Udtrykkene er ofte figurative, malet med let streg, hvor især formen og farverne giver udtryk for de dybereliggende tanker og meninger med værket. Jeg arbejder indenfor en række hovedtemaer, der har appel til almene menneskelige overvejelser og oplevelser. Hovedtemaerne er • Ansigtet og portrætter – ”Sjælens spejl” • Blomster og poesi • Kvinden og kroppen • Situationelle oplevelser • Abstraktioner • Mennesker og miljø

Jette er en meget vidtfavnende maler, og det går ikke ud over kvaliteten, at hun breder sig over så stort et felt.
Henning Ahle Fjord
Kort omtale: Henning Ahle Fjord er tidligere erhvervsmand og voksenunderviser med en filosofisk og kunstnerisk åre og med trang til at meddele sig gennem billeder, skulpturer, digte og foredrag. Han er en munter mand, der tager livet alvorligt.
Han har gennem det meste af tilværelsen fungeret som autodidakt billedkunstner, og laver bl.a. akrylmalerier, sære billeder med papir og symaskine, samt skulpturer i træ.
Laver også manipulerede fotos med billeder fra naturen.
Henning har skrevet et væld af digte samt enkelte noveller. Er ophavsmand til de små figurer, som han kalder ”Gniflinger,” og om hvilke han også har skrevet børneeventyr, der bl.a. er blevet udstillet og læst op på Holstebro Bibliotek.
En meget spændende mand med en kæmpe palet af kreative gaver.
30.08.2010
|